19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
mindst 18 år. Ved afgørelsen heraf har Flygtningenævnet blandt andet lagt vægt på ansøgerens
modne fremtræden, samt hvad han i øvrigt har forklaret om sit tidligere virke,
herunder som journalist. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lægger Flygtningenævnet
vægt på, at han i sit asylskema alene har nævnt, at han blev truet. Ved de efterfølgende
samtaler har ansøgeren forklaret, at han om søndagen blev truet telefonisk,
at han om tirsdagen blev opsøgt i sit hjem af en mand med en pistol, og at der om onsdagen
mødte to mænd op hos ansøgerens mor for at få fat i ansøgeren. Asylskemaet er
meget detaljeret udfyldt med godt 30 linjer alene om asylmotivet. Flygtningenævnet
finder det derfor påfaldende, at ansøgeren ikke mere detaljeret har beskrevet de nævnte
hændelser. Særligt i lyset af, at det jo netop var disse hændelser, der var anledningen til,
at ansøgeren flygtede. En så væsentlig udeladelse kan ikke efter Flygtningenævnets
opfattelse forklares med, at ansøgeren var træt eller psykisk påvirket, da han udfyldte
skemaet, som han ellers selv har forklaret for nævnet. Ansøgeren har endvidere først på
et senere tidspunkt forklaret, at den mand, der om tirsdagen opsøgte ham med en pistol,
nogle måneder tidligere havde opsøgt personalet ved det lokale blad og mere generelt
truet dette. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret en smule divergerende om sin
kontakt med sin arbejdsgiver i dagene efter, at ansøgeren skrev artiklen. Disse dele af
ansøgerens forklaringer kan Flygtningenævnet derfor ikke lægge til grund. Selvom det
lægges til grund, at ansøgeren har skrevet artiklen om den dræbte journalist, finder
Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke i kraft heraf har sandsynliggjort, at han er i en
asylrelevant risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke
vil være i konkret risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov
for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.”
Afg/2010/125.
Der kan endvidere henvises til den afsnit 3.4.4.2 nævnte afgørelse Iran/2010/46.
Som eksempel på sager, hvor nævnet har taget stilling til, om tolkeproblemer kunne
forklare divergenser, udbygninger m.v., kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Syrien. Flygtningenævnet udtalte: ”Efter udlændingelovens § 40
påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre det motiv, som han påberåber sig. Flygtningenævnet
finder, at ansøgeren har forklaret usammenhængende, upræcist og ikke
overbevisende om sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende med
hensyn til, om han var udsat for tortur under frihedsberøvelsen i 2004 og han har først
under advokatsamtalen og under nævnsbehandlingen angivet, at han i 2004 under frihedsberøvelsen
var udsat for seksuelle overgreb. Ansøgeren har endvidere forklaret
divergerende om forholdene efter løsladelserne i 2004 og 2006, idet han dels har forkla-
Side 161