19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
geren indrejste i Danmark i foråret 2010. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren efter at
have fået ophold på hotellet, formentlig i 2004 eller 2005, ikke har haft konflikter med
andre end hotelejeren […]. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller
religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Han har ikke haft
konflikter med myndighederne i Afghanistan. Han har ikke haft tilknytning til bestemte
grupperinger og har ikke været kontaktet af Taliban. Ansøgeren udrejste, fordi han blev
beskyldt for tyveri af penge og truet af hotelejeren […], der efter ansøgerens oplysninger
ikke anses for at have behandlet ansøgeren hårdhændet som led i en plan eller på
anden måde med konkret hensigt om, at ansøgeren skulle indgå for eksempel i Talibans
planlægning. Nævnet finder, at ansøgerens situation må vurderes som afgørende præget
af de meget vanskelige, men generelle forhold i Afghanistan. Men disse forhold og den
omstændighed, at ansøgeren er hazara, findes ikke i sig selv asylbegrundende. Da nævnet
ikke finder, at ansøgeren kan anses for konkret og individuelt efterstræbt, finder
nævnet samlet, at det ikke kan antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan
risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/56
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet
tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling.
Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren også i nævnsmødet har svaret relevant
og med forståelse af de stillede spørgsmål. Ansøgeren er etnisk hazara fra en navngiven
by i Maida-Wardak provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen
politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tilfangetaget af pashtunere
eller Taliban og udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor han
ikke længere har nogen familie. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring
til sagen og ved nævnsmødet lægges til grund. Ansøgeren var således 11 til 12 år, da
han med sine forældre og lillebroder forlod Afghanistan og udrejste til Iran. Ansøgeren
har forklaret, at der i en periode på cirka ti måneder forinden i stigende omfang skete
overgreb fra de pashtunere eller talibanere, som boede i nærheden af ansøgerens
landsby. Ansøgeren blev således ved en lejlighed standset og slået samt truet, såfremt
han fortsatte med at gå i skole. Ved en senere lejlighed blev hans kammerater tilsvarende
standset, slået og truet, ligesom der blev fremsat trusler mod ansøgeren, der blev
omtalt som den ”smukke dreng”. Ansøgerens familie og ansøgeren hørte om en dreng i
landsbyen, der var blevet tilfangetaget og udsat for seksuelle overgreb, og en anden
dreng i landsbyen, der var tre til fire år ældre end ansøgeren, blev efter det oplyste
skudt. Sønnen til ansøgerens families arbejdsgiver blev efter det oplyste ligeledes tilbageholdt
og udsat for vold. Arbejdsgiveren, i hvis hus ansøgeren boede med sine forældre
og lillebror, ville rejse fra stedet og bad derfor ansøgerens familie om at forlade
> Side 72