19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Er ægtefællerne af forskellig nationalitet, skal ansøgerens forhold undergives sædvanlig
og individuel vurdering. Som eksempler herpå for samtidigt indrejste ægtefæller
kan nævnes:
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Sudan samt et barn. Samtidig stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse
vedrørende den kvindelige ægtefælle fra Marokko. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet
udtalte, at den mandlige ansøger er etnisk bargarwi fra Sudan. Ansøgeren
havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer.
Han havde som sit asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden
til Sudan frygtede for sit liv, idet han havde virket som kurer af politisk materiale. Han
havde i den forbindelse været tilbageholdt og udsat for hårdhændet behandling. Han
var eftersøgt af myndighederne, der havde ransaget hans bopæl. Uanset om ansøgerens
forklaring på nogle punkter havde været behæftet med uoverensstemmelser, fandt
Flygtningenævnet, at ansøgeren havde forklaret konsistent om de centrale punkter i sit
asylmotiv. Flygtningenævnet fandt derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte
ansøgerens forklaring som værende utroværdig. Flygtningenævnet fandt herefter,
at ansøgeren havde tilstrækkelig sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet
ville være i myndighedernes søgelys på asylbegrundende måde. Da ansøgerens
asylmotiv knyttede sig til kurervirksomhed af politisk materiale, fandt Flygtningenævnet,
at ansøgeren risikerede forfølgelse af grunde, der var omfattet af Flygtningekonventionen.
Flygtningenævnet meddelte derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger er etnisk araber fra Marokko.
Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger
eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde efter sin
egen forklaring forladt Marokko af økonomiske grunde. Hun havde ingen asylretlige
problemer i hjemlandet i forhold til myndighederne eller grupperinger i landet. Flygtningenævnet
fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun
ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den kvindelige ansøger skulle udrejse straks, jf. udlændingelovens
§ 33, stk. 1 og 2. Såfremt hun ikke udrejste frivilligt, kunne hun udsendes
tvangsmæssigt til Marokko, jf. udlændingelovens § 32 a. Det bemærkedes, at Flygtningenævnet
ikke har kompetence til at tage stilling til, om der skal meddeles opholdstilladelse
efter andre bestemmelser i udlændingeloven, og at der efter det oplyste ikke var
indgivet ansøgning herom. Sudan/2010/4
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Sudan samt tre børn. Samtidig stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse
vedrørende den kvindelige ægtefælle fra Sri Lanka. Flygtningenævnet udtalte:
Side 261