19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
anmode om en torturundersøgelse af asylansøgeren. Beslutning herom kan typisk først
træffes under nævnsmødet, idet nævnets vurdering af nødvendigheden heraf ofte afhænger
af ansøgerens forklaring, herunder ansøgerens troværdighed.
Det afhænger helt af omstændighederne i den konkrete sag, hvorvidt torturundersøgelse
foranstaltes iværksat. Nedenfor følger nogle eksempler på situationer, hvor nævnet
har valgt enten at afvise en anmodning om torturundersøgelse eller at få foretaget
en undersøgelse.
Flygtningenævnet vil normalt ikke foranstalte en torturundersøgelse i sager, hvor nævnet
kan lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for tortur og finder, at der fortsat
består en reel risiko for tortur ved udsendelse i dag.
Der kan som eksempel fra nævnets praksis henvises til den i afsnit 6.3 nævnte afgørelse
Libyen/2011/1.
Hvis Flygtningenævnet kan lægge til grund eller anser det for muligt, at ansøgeren
tidligere har været udsat for tortur, men efter en konkret vurdering af ansøgerens forhold
ikke finder, at der består en reel risiko for tortur ved en udsendelse i dag, vil nævnet
som udgangspunkt heller ikke foranstalte en undersøgelse iværksat.
Det samme gælder i sager, hvor ansøgeren under hele forløbet har fremstået som utroværdig,
og nævnet derfor i det hele må forkaste ansøgerens forklaring om tortur.
Se som eksempler fra nævnets praksis:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Det påhviler
efter udlændingelovens § 40 en asylsøger at sandsynliggøre det asylmotiv, som han
påberåber sig. Flygtningenævnet forkaster ansøgerens forklaring om, at han i 2003 blev
fængslet, fordi han udtalte sig imod islam, samt ansøgerens forklaring om hans flugt fra
fængslet i forbindelse med et besøg i retten. Flygtningenævnet har hermed lagt særlig
vægt på, at ansøgerens forklaring om flugten og omstændighederne herved forekommer
utroværdige og konstruerede til lejligheden. Det forekommer utroværdigt, at en ukendt
mand gav ansøgeren et ukendt tegn, og at ansøgeren herefter var klar over, at dette betød,
at hans ven havde arrangeret flugten. Flygtningenævnet finder også ansøgerens
forklaring om, hvordan han undslap ved at vælte en soldat, som bevogtede ham, omkuld,
forekommer utroværdig. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren
har afgivet divergerende forklaringer om, hvorfor han skulle i retten: dels har han
forklaret, at det drejede sig om forældremyndigheden, dels at det drejede sig om skat-
Side 279