19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
løs palæstinenser fra Libanon. Flygtningenævnet lægger derfor som Udlændingeservice
til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Da
ansøgeren er født og opvokset, i hvert fald de første 16 år af sit liv, i Libanon, har hun
den fornødne nære tilknytning til Libanon, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, ligesom
hun i øvrigt har sin ægtefælle og nogle øvrige familiemedlemmer bosiddende i Libanon,
hvorfor Libanon kan tjene som hendes første asylland. Hun har hverken været
politisk eller religiøst aktiv, og hun har ikke haft konflikter med de libanesiske myndigheder.
Ansøgeren har som asylmotiv navnlig henvist til, at hendes familie, bortset fra
faderen, har været imod hendes ægteskab med […]. Nævnet lægger til grund, at ansøgerens
familie, bortset fra faderen, som døde i 2003, var imod ansøgerens ægteskab
med […], og at ansøgeren for cirka ti år siden var udsat for betydelige overgreb i den
anledning. Nævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens nye forklaring for nævnet om,
at hendes brødre i Libanon er medlemmer af Generalkommandoen og således med til
at opretholde ro og orden i lejren, Bourg El-Barajne, hvor ansøgeren stammer fra, og
hvor hendes derværende familie og ægtefælle stadig bor, eller at ansøgerens derværende
familie har overfaldet hendes ægtefælle, til grund. Nævnet finder ikke, at der i
dag skulle være grundlag for at antage, at ansøgerens familie vil udsætte hende for
fornyede overgreb på grund af ægteskabet. Nævnet har herved lagt vægt på den tid, der
er forløbet siden overgrebene fandt sted, det forhold, at ansøgeren siden har fået tre
børn med sin ægtefælle, og at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon må antages
at ville tage ophold hos sin ægtefælle og ikke hos familien. Det må på denne baggrund
antages, at ansøgeren kan opnå den fornødne beskyttelse i Libanon, der derfor fortsat
kan tjene som ansøgerens 1. asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservice
afgørelse.” Statsløspal/2010/16
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2009. I 2002 var ansøgeren blevet anholdt,
eftersom han havde været i besiddelse af en pistol. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren,
der er statsløs palæstinenser fra Libanon, som udgangspunkt var omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er født og opvokset i Libanon, og Flygtningenævnet
lagde ansøgerens forklaring til grund om, at han fra 2002 til 2005 havde været
fængslet af de libanesiske myndigheder, herunder udsat for tortur, og at han derefter var
blevet udvist på grund af manglende aktuel registrering. Flygtningenævnet fandt, at
ansøgerens udestående med de libanesiske myndigheder måtte anses afsluttet ved løsladelsen,
og at udvisningen alene måtte ses som en konsekvens af, at ansøgeren ikke
havde ladet sig registrere. Det fremgik af baggrundsmaterialet, at ansøgeren efter en
nærmere bestemt procedure havde muligheden for at lade sig registrere, og Flygtningenævnet
fandt derfor, at Libanon fortsat kunne fungere som ansøgerens første asylland,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Det bemærkedes, at den omstændighed, at ansøgeren
Side 249