19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
forældre havde fået ham sendt ud af landet, fordi forældrene havde frygtet, at Taliban
ville kidnappe ham, ligesom de efter det oplyste havde gjort ved i hvert fald to af hans
skolekammerater. Flygtningenævnet tiltrådte derfor, at ansøgeren var tilstrækkelig moden
til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ved afgørelse af, om ansøgeren herefter
opfyldte betingelserne for at få asyl, lagde Flygtningenævnet for det første vægt på, at
ansøgerens forklaringer stemte overens med baggrundsoplysningerne, herunder at Taliban
kidnappede unge drenge for at benytte disse som selvmordsbombere. For det andet
lagde Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren inden for få dage havde oplevet, at
Taliban havde opsøgt ham og hans skolekammerater på skolen, og at Taliban to dage
senere havde kidnappet to drenge fra ansøgerens skole, der havde gået på vejen et kort
stykke foran ansøgeren. For det tredje havde ansøgerens forældre handlet meget hurtigt
og resolut, idet de tre dage efter den nævnte kidnapning havde fået sendt ansøgeren bort
fra landsbyen og ud af landet. Når der for det fjerde blev taget hensyn til, at beviskravene
nødvendigvis under hensyn til ansøgerens alder og modenhed måtte svækkes med
hensyn til detaljeringsgrad, fandt Flygtningenævnet ud fra en samlet vurdering, at ansøgeren
i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan
ville være i en konkret og individuel risiko for kidnapning og overgreb fra
Talibans side, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/2
Nævnet meddelte i august 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mindreårig mandlig
statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara
fra byen […] i Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af
nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans fader for cirka 3½ år siden forsvandt,
idet han ikke kom hjem fra sit arbejde i politiet eller sikkerhedsstyrkerne, og at familien
efterfølgende er blevet opsøgt flere gange af nogle pashtu-talende mænd, der dels
spurgte efter ansøgerens fader og dels ansøgerens onkel. Mændene truede ansøgeren,
og onklen besluttede, at ansøgeren skulle udrejse til Iran. Onklen er efterfølgende ligeledes
forsvundet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren er mindreårig, og at der
må tages hensyn hertil ved vurderingen af hans forklaring. Nævnet lægger derfor forklaringen
til grund, selvom der vel er mindre uoverensstemmelser. Uanset at Flygtningenævnet
ikke har nærmere oplysninger om den konflikt, som faderen og farbroderen
muligt er blevet ofre for, finder nævnet under hensyn til ansøgerens etnicitet, faderens
arbejde, de mulige overgreb mod faderen og farbroderen, de efterfølgende forespørgsler
på bopælen, og det forhold, at ansøgeren som familiens ældste søn nu er ved at være
voksen, at ansøgeren vil være i en sådan risiko ved en tilbagevenden til Afghanistan, at
han har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/116
Nævnet meddelte i september 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mindreårig
mandlig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet
Side 131