19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
UNHCR’s Standing Committee gentager i “Note on the Cessation Clauses” fra 1997, at
ophørsgrundene bør fortolkes restriktivt og tilføjer, at en for tidlig og utilstrækkelig
begrundet anvendelse af ophørsgrundene vil kunne få meget alvorlige konsekvenser, da
flygtninge, der må blive i asyllandet, kan være tvunget til at gøre dette illegalt eller kan
blive truet med refoulement. UNHCR anbefaler derfor, at staterne ved afgørelsen om at
benytte ophørsgrundene bør tage højde for konsekvenserne af en ophævelse af flygtningestatussen.
Vanskeligheder, der kan være en følge af anvendelsen af ophørsgrundene,
bør overvejes ved både afgørelsen og timingen af ophøret. Særligt bør staterne undgå
en situation, hvor den tidligere flygtning forbliver i asyllandet illegalt eller uden en
endelig retlig status. Det kræves derfor, at forandringen i hjemlandet skal være fundamental,
varig og effektiv. Fundamentale forandringer anses kun for effektive, hvis de
fjerner grundlaget for frygten for forfølgelse. Ophørsgrunden vil f.eks. ikke kunne anvendes,
hvis de omstændigheder, der førte til flugten, har ændret sig for kun at blive
erstattet af andre omstændigheder, som også giver anledning til en velbegrundet frygt.
UNHCR anbefaler generelt, at al udvikling, som fremstår som bevis på betydelige og
dybtgående forandringer, gives tid til at konsolidere sig, før en beslutning om ophør
træffes. Det anbefales, at 12-18 måneder anses som en minimums tidsperiode. Ved anvendelsen
af ophørsgrunden skal staten endvidere vurdere den generelle menneskerettighedssituation
i hjemlandet, og heri bør indgå en vid række af menneskerettigheder.
Internationale menneskerettigheds instrumenter bør optræde som en retningslinje ved
bedømmelsen af sådanne forbedringer.
Det fremgår yderligere af UNHCR´s Summary Conclusions fra møde om ophør af
flygtningestatus afholdt i maj 2001 som en del af ”Global Consulations”, at kriterierne
for inddragelse bør anvendes med forsigtighed med fuldstændigt kendskab til situationen
i hjemlandet såvel som i asyllandet. Som vejledende princip bør der ved ophør af
flygtningestatus tilvejebringes en varig løsning. Ophør bør ikke føre til, at folk befinder
sig i et værtsland med en uafklaret status. Ophør af flygtningestatus bør dog heller ikke
nødvendigvis føre til, at en person returneres til sit hjemland.
UNHCR har i ”Guidelines on International Protection No. 3: Cessation of Refugee
Status under Article 1 C(5) and 1 C(6) of the 1951 Convention relating to the Status of
Refugees (the ”Ceased Circumstances” Clauses)” af 10. februar 2003 udarbejdet retningslinier
for anvendelsen af ophørsgrundene i flygtningekonventionen. Heraf fremgår
blandt andet, at alle faktorer skal inddrages ved vurderingen af, om der er tale om
en fundamental forandring. Landet skal have tid til at konsolidere sig, således at forandringen
kan karakteriseres som varig. Dette kræver længere tid, såfremt ændringen i
landet er sket på baggrund af f.eks. et voldeligt skift af regime. Endvidere skal det vurderes,
om det i hjemlandet er muligt for den pågældende at opnå beskyttelse, samt om
beskyttelsen kan siges at være effektiv. Ved vurderingen heraf skal der tages hensyn til,
Side 233