19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ret, at der ikke var problemer efter løsladelsen, og dels har forklaret, at han blev afhørt
hver tiende til tyvende dag. Ansøgerens forklaring om, at når han til samtalen med Udlændingeservice
forklarede, at han ikke efter løsladelsen havde problemer, mente, at
han ikke havde været fængslet, fremstår ikke sandsynlig i sammenhængen. Ansøgeren
har videre forklaret divergerende om familiens forhold, idet han dels har forklaret, at
familien efter hans udrejse ikke har haft problemer med myndighederne på grund af
hans forhold, og dels har forklaret, at faderen og broderen blev afhentet og afhørt som
følge af hans forhold. Han har videre forklaret divergerende om, hvorvidt det var en
kvinde, som ansøgeren var forelsket i, men havde fået afslag på at gifte sig med, eller
broderen, der oplyste, at kvindens ægtefælle […] havde meldt ham til efterretningstjenesten
for hærværk. Nævnet finder ikke, at divergenserne kan tilskrives tolkeproblemer,
hvorved det bemærkes, at det fremgår dels af politirapport og dels af samtalereferatet,
at der ikke var sproglige problemer imellem ansøger og tolk. Flygtningenævnet
finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke, at ansøgeren på en troværdig
måde har redegjort for sine forhold, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge
ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder herefter
ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i
en reel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en
reel risiko for at blive udsat for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Syrien/2010/52.
Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
samt tre børn fra Syrien. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne
er etniske kurdere senest boende i Al-Malikiya. Ansøgerne havde som asylmotiv
påberåbt sig, at de risikerede forfølgelse som følge af den mandlige ansøgers etnicitet
og aktiviteter for Yekiti-partiet. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgernes forklaring
om, at den mandlige ansøger havde været tilbageholdt i to måneder i forlængelse
af Newroz i 2008, til grund. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at der var så centrale
divergenser i den mandlige ansøgers forklaring herom, at disse ikke kunne forklares
alene med sproglige vanskeligheder i forhold til tolkningen. Flygtningenævnet henviste
herved til divergenser vedrørende omstændighederne ved pågribelsen, længden af
tilbageholdelsen i isolationscelle, tidspunktet for den første afhøring og omstændighederne
ved løsladelsen. Flygtningenævnet kunne heller ikke lægge ansøgernes forklaring
om, at den mandlige ansøger skulle have haft en særlig rolle ved Newroz-festen i
2009, til grund. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at der var adskillige
divergenser i ansøgernes forklaring om omstændighederne ved transport til og fra
festen, om den kvindelige ansøger havde været bekendt med, at den mandlige ansøger
ikke ville overnatte hjemme, og omstændighederne ved de efterfølgende ransagninger.
Flygtningenævnet lagde den mandlige ansøgers forklaring om, at han havde sympatiseret
med Yekiti-partiet og kørt taxa, herunder for partimedlemmer, til grund. Flygtninge-
> Side 162