19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
ren. Hertil kom, at faderen i sin tid accepterede ægteskabet. Endelig måtte det tillægges
vægt, at ansøgerens svigerfader stadig boede i hjemlandet. Idet oplysningerne om de
generelt vanskelige forhold i hjemlandet hverken kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus,
kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt
ved udrejsen eller ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle
være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2. Irak/2010/4
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Den mandlige ansøger var senil, blind og næsten døv,
hvorfor han ikke afgav forklaring i Udlændingeservice og for nævnet. Flygtningenævnet
udtalte: ”Ansøgerne er etniske tadjikker, shia-muslimer og fra Afghanistan. Ansøgerne
har ikke været politisk eller religiøst aktive. Ansøgerne har som væsentligste
asylmotiv henvist til, at deres datter, […], for cirka fem år siden blev tvangsgift med sin
fætter, […]. Da denne døde af sygdom, ville hans bror, […], giftes med hende, hvilket
hun ikke ønskede. Fætterens bror og dennes bror og i et vist omfang faderen til disse
har herefter opsøgt ansøgerne og deres datter i et forsøg på at gennemtrumfe et ægteskab
mellem fætterens bror og datteren. Fætterens bror og dennes bror skulle i den
forbindelse blandt andet have opsøgt ansøgerne og truet med en kniv, ligesom fætterens
bror efter det oplyste skulle have haft planer om at voldtage datteren, således at hun
derved kunne blive tvunget ind i et ægteskab, herunder således at datterens barn med
fætteren kan forblive i familien. Advokaten har på den mandlige ansøgers vegne endvidere
henvist til, at den mandlige ansøger som følge af sit handicap asylretligt må behandles
som en uledsaget mindreårig asylansøger. Flygtningenævnet har behandlet
ansøgernes asylsager samlet, da den kvindelige ansøger hidtil har taget sig af den
mandlige ansøger, og da de er flygtet sammen, ligesom de er indrejst i Danmark sammen.
Datteren opholder sig efter det oplyste ikke længere i Afghanistan. Selvom det
lægges til grund, at ansøgernes datter, […], tidligere er blevet tvangsgift med fætteren
– og nu på ny forsøges tvangsgift med dennes bror, […], finder Flygtningenævnet, at
ansøgerne ikke opfylder betingelserne for asyl. Ved afgørelsen heraf lægger Flygtningenævnet
vægt på, at det ikke længere er muligt at gennemføre tvangsægteskabet, da
datteren efter det oplyste ikke længere opholder sig i Afghanistan. Den omstændighed,
at fætterens bror og dennes familie muligt kan tænkes at være krænket, kan ikke føre til
et andet resultat. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det ikke forekommer
sandsynligt, at fætterens bror og dennes familie under de nævnte omstændigheder
vil udsætte ansøgerne, der er gamle og handicappede, for asylrelevante overgreb
i den nævnte private konflikt. Da ansøgerne ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingeservices afgørelse.”
Afg/2010/132
> Side 294