19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Nævnet meddelte i januar 2010 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar fra Iran.
Indrejst i 2008. Den mandlige ansøger havde siden 1984 ejet en fabrik syd for Teheran.
I 2000 var ansøgeren sammen med sin storebroder begyndt at producere vin i et sommerhus
på nabogrunden til fabrikken. Der var alene blevet produceret vin til eget brug,
til familien og til vennerne. I sommeren 2008 havde politiet lukket fabrikken på grund
af vinproduktionen på nabogrunden. Samme dag var ansøgeren med sin familie flyttet
ud i et hus, som ansøgerens fader havde benyttet som lager. I sensommeren 2008 var
ansøgeren og hans familie udrejst. Flygtningenævnet udtalte, at den mandlige ansøger
såvel i hans ansøgning og under samtalen i Udlændingeservice som for Flygtningenævnet
havde forklaret konsistent og sammenhængende om sin vinproduktion. Flygtningenævnet
lagde derfor denne forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund,
at den mandlige ansøger havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko
for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til
hjemlandet. Flygtningenævnet meddelte derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og den kvindelige ansøger opholdstilladelse efter
samme bestemmelse som konsekvens heraf. Derimod fandtes den omstændighed, at
ansøgerne i Danmark var konverteret til kristendommen, ikke at kunne medføre opholdstilladelse
i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2010/9
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2009. I 2008 var ansøgeren blevet indkaldt til
aftjening af værnepligt. Ansøgeren havde opsøgt en civil læge med henblik på at få en
lægeerklæring, der kunne udsætte hans militærtjeneste. I denne forbindelse var ansøgeren
og hans fader, der var med, blevet uvenner med lægen, og ansøgerens fader var efterfølgende
blevet anholdt. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på en række punkter
havde afgivet divergerende og til dels udbyggende forklaringer. Ansøgeren havde om
selve værnepligtsspørgsmålet til politiafhøringen i sommeren 2009 angivet, at han
havde været indkaldt til at give møde tre dage senere. Til Udlændingeservice havde han
derimod forklaret, at han havde været indkaldt til at give møde i begyndelsen af 2009,
og under nævnsmødet havde han forklaret, at han blot var blevet bedt om at holde sig
klar. Vedrørende sit lægebesøg havde ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han
havde villet konsultere en civil læge med henblik på, at få en lægeerklæring om sin
hovedpine for at få udsættelse med indkaldelsen. For så vidt angik faderens fængsling,
havde han til Udlændingeservice forklaret, at faderen først var blevet fængslet umiddelbart
efter ansøgerens udrejse i sommeren 2008, hvilket han havde fået oplyst af sin
moder telefonisk omkring to måneder efter udrejsen, mens ansøgeren havde befundet
sig i Grækenland. Derimod havde han til advokatindlægget og i asylansøgningsskemaet
oplyst, at han var løbet fra lægekonsultationen uden at vide, hvad der var blevet af faderen.
Endelig havde han under nævnsmødet forklaret, at faderen var blevet anholdt
> Side 82