19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
kunne efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger i det væsentlige lægge ansøgerens
forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lagde navnlig vægt på, at
ansøgeren havde forklaret konsistent om den episode, som havde ført til hans flugt.
Flygtningenævnet bemærkede, at konklusionen i torturundersøgelsen fra Amnesty Internationals
lægegruppe støttede ansøgerens oplysninger om torturen, samtidig med at
oplysningerne om ansøgerens psykiske tilstand kunne forklare ansøgerens vanskeligheder
med at huske og forklare om detaljer og tidspunkter. Ansøgerens forklaring om
tilbageholdelser og overgreb stemte med de aktuelle baggrundsoplysninger om forfølgelse
af MDC-medlemmer. Flygtningenævnet bemærkede videre, at ansøgeren måtte
antages at være profileret på lokalt niveau, hvilket kunne forklare, at han ikke var blevet
tilbageholdt hverken ved udrejsen til Botswana eller ved udrejsen fra lufthavnen i Bulawayo.
Efter baggrundsoplysningerne måtte Flygtningenævnet herefter lægge til
grund, at ansøgeren risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis
han vendte tilbage til Zimbabwe. Zimbabwe/2010/1
Nævnet udsatte i november 2010 en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Iran.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde forklaret, at han i sommeren 2009 blev anholdt
af Basij i forbindelse med deltagelse i en demonstration i Bandar Anzali mod
styret efter præsidentvalget i juni 2009. Ansøgeren var tilbageholdt i 15 dage og blev
under tilbageholdelsen udsat for tortur. Ansøgeren blev løsladt mod kaution og betaling
af en bøde. Løsladelsen var betinget af, at han underskrev en erklæring om, at han ikke
ville deltage i demonstrationer fremover. Ansøgeren blev endvidere pålagt meldepligt
hver 14. dag. Ansøgerens sag kom ikke for retten. Ansøgeren var taxachauffør og kørte
sine venner rundt til forskellige steder, hvor de lavede skrivelser om forestående demonstrationer
m.v., som de kopierede og uddelte, og skrev slagord med spraymaling.
Ansøgeren opbevarede spraydåser i taxaen og på sin bopæl for vennerne. I efteråret
2009 transporterede han nogle venner til en demonstration mod regeringen i Rasht.
Myndighederne angreb demonstranterne, og ansøgeren blev slået af to motorcykelbetjente.
Det lykkedes ansøgeren at undslippe. Da der var kameraer i gaderne i Rasht,
afhentede han først sin taxa efter mørkets frembrud. Han kørte taxaen hjem til sin fader,
hvorefter han selv skjulte sig. Basij og myndighedspersoner med ansvar for taxaer hentede
ansøgerens fader til forhør og fremviste i den forbindelse et billede af taxaen i
Rasht. Ansøgeren havde ikke tilladelse til at køre taxa i Rasht. De ransagede endvidere
huset og tog nogle spraydåser. Begge hans forældre er blevet tilbageholdt flere gange.
Ansøgeren opholdt sig hos sin moster i en måned, inden han kunne udrejse. Ansøgeren
udrejste gennem lufthavnen i Teheran på falsk pas med hjælpe fra en agent, som havde
bestukket en lufthavnsbetjent. Ansøgeren havde senere under sagen forklaret, at han
havde fået oplyst fra sin far, at en af hans nære venner, som havde deltaget i demonstrationen
i Rasht sammen med ansøgeren, under tortur havde opgivet ansøgerens navn til
myndighederne, hvorefter vennen var blevet henrettet. Flygtningenævnet besluttede at
> Side 286