19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Center om at vurdere ægtheden af attester og lignende, men denne proces vanskeliggøres
af Kriminalteknisk Centers behov for sammenligningsmateriale i form af lignende
ægte dokumenter, idet forfalskninger af attester m.v. ikke fremtræder lige så tydeligt,
som tilfældet ofte vil være for så vidt angår identitetskort.
Som eksempler fra nævnets praksis kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren
er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning, født og opvokset i Mosul. Han havde
ikke været medlem af politiske partier eller været politisk aktiv. Han havde ikke haft
problemer med myndighederne i hjemlandet. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist
til en konflikt mellem faderen, der havde været kaptajn i nationalgarden, og en
navngiven person, der ifølge ansøgeren havde slået ansøgerens forældre ihjel i foråret
2009. Ansøgeren havde som led i denne konflikt været tilbageholdt af den navngivne
person, der havde udsat ham for tortur, og ansøgeren frygtede nu at skulle lide samme
skæbne som forældrene. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger
at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse
i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det
asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren
havde forklaret sammenhængende og overbevisende om sine forhold og sit asylmotiv.
Ansøgerens forklaring om tidsmæssige forløb fremstod således divergerende og usammenhængende.
Det var endvidere indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens
fingeraftryk var registreret i Grækenland i sommeren 2008, hvor ansøgeren efter
sin forklaring havde opholdt sig i Irak. Det var påfaldende, at ansøgeren – uanset at han
tidligere var blevet foreholdt de optagne fingeraftryk i Grækenland – først under nævnsmødet
havde forklaret, at han under rejsen til Danmark i foråret 2009 fik taget sine
fingeraftryk i et ukendt land. Det bemærkedes yderligere, at ansøgerens id-kort af Rigspolitiet
var blevet vurderet som eftergjort, og at ansøgeren, der under nævnsmødet
havde fastholdt, at han var født i foråret 1992, ifølge personundersøgelseserklæringen
fra retspatologisk afdeling var vurderet til at have en alder mellem 19 og 23 år. Flygtningenævnet
fandt efter en samlet vurdering ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring
om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet fandt på den baggrund, at der ikke var
grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i
risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i reel risiko for
overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak, herunder
den vanskelige sikkerhedssituation, kunne ikke i sig selv medføre opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2010/7
Side 185