19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
dighedernes beskyttelse herimod. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til
Dansk Flygtningehjælps ”Landeprofil Afghanistan” punkt 3.1.2. Politi, hvoraf det
blandt andet fremgår, at politiet har fuld autoritet i de store byer. Det forhold, at den
mandlige ansøger to gange i forbindelse med kidnapningen har rettet henvendelse til
politiet i Kabul underbygger, at ansøgerne vil kunne opnå den nødvendige myndighedsbeskyttelse.
Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige ansøgers frygt for, at den
rapportoptagende betjent skulle stå i ledtog med kidnapperne, alene er udtryk for en
formodning. Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige ansøgers forklaring om, at
hans broder efter ansøgerens samtale med advokaten i foråret 2010 ringede om aftenen
og oplyste, at ansøgerens forretning var blevet brændt ned for en måned siden af de
personer, der stod bag kidnapningen, og at broderen og ansøgerens forældre som følge
heraf var flygtet til Iran, fremstår som en udbyggende forklaring og kan ikke føre til
andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort,
at de vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de har
behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/98
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde en jordkonflikt med et
familiemedlem og forklarede for nævnet, at familiemedlemmet derfor havde truet ansøgerens
familie og havde slået ansøgerens fader og efterfølgende ansøgerens broder
ihjel. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er etnisk hazara fra Ghazni, som
asylmotiv havde gjort gældende, at han ved en tilbagevenden var i risiko for overgreb
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, fra en halvfarbroder med udspring i en jordstrid.
Flygtningenævnet fandt at kunne lægge ansøgerens forklaring om jordstriden til
grund. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke, at dette forhold kunne begrunde asyl.
Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren havde forklaret, at det omstridte
jordstykke var afhændet, og at de andre farbrødre efter det oplyste ikke havde haft problemer
med halvfarbroderen efter deres afhændelse af jorden. Flygtningenævnet bemærkede
i øvrigt, at de generelle trusler mod ansøgerens familie, som ansøgeren havde
forklaret om for nævnet, var fremsat inden mordet på faderen, og at det ikke fandtes
sandsynliggjort, at det senere drab på broderen havde relation til jordstriden. Ansøgerens
anbringende for nævnet om, at der muligvis forelå en anden konflikt mellem faderen
og halvfarbroderen eller et rent hævnmotiv, var ikke sandsynliggjort. Flygtningenævnet
fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til
Afghanistan ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 2, idet han ikke ville være i reel risiko for dødsstraf eller blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det bemærkedes
ex tuto, at ansøgeren, der ikke havde været politisk aktiv eller havde haft konflikter med
myndighederne, ikke fandtes i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Afg/2010/11
> Side 322