19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
”Den mandlige ansøger er etnisk tunjor og muslim af trosretning. Ansøgeren er født og
opvokset i Tarbiba, Sudan. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han
ved en tilbagevenden til Sudan frygter for sit liv, idet han har været medlem af Edl
Moussawa-bevægelsen. Ansøgeren har i den forbindelse opbevaret politisk materiale,
hvilket han også har uddelt. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingeservices vurdering,
hvorefter ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil
være i myndighedernes søgelys som følge af sin politiske virksomhed. Den mandlige
ansøger opfylder derfor udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger er etnisk
singaleser, katolik af trosretning fra Polonnaruwa i den østlige provins i Sri Lanka.
Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller
organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv
blandt andet henvist til, at hun frygter LTTE i Sri Lanka, da hun har været i deres
søgelys i forbindelse med hendes henvendelse til det srilankanske militær. Ansøgeren
frygter desuden militæret, da hun er udeblevet fra en indkaldelse til militæret. Ansøgeren
frygter at vende tilbage til Sudan, da hendes ægtefælle er eftersøgt, og da hun ikke
har lovligt ophold i landet. Flygtningenævnet finder ikke, at den kvindelige ansøger, der
er udrejst af Sri Lanka på sit eget pas, har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden
vil være i myndighedernes søgelys eller i konkret risiko på anden vis. Flygtningenævnet
lægger vægt på, at hun tidligere under samtalen hos Udlændingeservice har forklaret,
at hun ikke havde problemer med myndighederne eller tamilerne i Colombo, hvor
hun opholdt sig i fire til fem år inden sin udrejse til Sudan, ligesom Flygtningenævnet
lægger vægt på den ændrede politiske situation i Sri Lanka. Flygtningenævnet finder på
denne baggrund ikke, at ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til
hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil
være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse for så vidt angår
den kvindelige ansøger. Flygtningenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder,
som giver et sikkert grundlag for at antage, at den mandlige ansøger, der aldrig har
været i Sri Lanka, vil kunne opnå beskyttelse i Sri Lanka, hvorfor Flygtningenævnet
ikke finder, at den mandlige ansøger kan henvises til at tage ophold i Sri Lanka i medfør
af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Den kvindelige ansøger skulle
udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Såfremt hun ikke udrejste frivilligt,
kunne hun udsendes tvangsmæssigt til Sri Lanka, jf. udlændingelovens § 32 a. Det
bemærkedes, at Flygtningenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om der
skulle meddeles opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven, og at
der efter det oplyste ikke var indgivet ansøgning herom. Sudan/2010/8
Det bemærkes, at fællesbørn til ægtefæller af forskellig nationalitet efter Flygtningenævnets
praksis meddeles den bedst mulige retsstilling. Dette indebærer, at fællesbørn
> Side 262