19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
forklaring om, at hans forældre ikke opsøgte ham hos morbroderen, efter familien var
flygtet fra farbroderen, og at morbroderen efterfølgende, da ansøgeren telefonisk kontaktede
ham fra Grækenland, ikke har givet ansøgeren oplysninger om ansøgerens forældre,
forekommer usandsynlig. På den baggrund har ansøgeren uanset sin unge alder
ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at
blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel
risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.”
Afg/2010/84
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 3.1.2.2 nævnte afgørelse Afg/2010/73, de i
afsnit 3.1.6.3 nævnte afgørelser Afg/2010/57 og Afg/2010/110 samt den i afsnit 3.1.3
nævnte afgørelse Afg/2010/107.
3.1.7 Betydningen af kumulative forhold
Det fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus,
punkt 53 vedrørende forfølgelsesbegrebet i flygtningekonventionens definition
af en flygtning, at en ansøger kan have været udsat for forskellige tiltag, som ikke
i sig selv udgør forfølgelse (f.eks. forskellige former for diskrimination), i visse tilfælde
kombineret med andre ugunstige faktorer (f.eks. en generel stemning af usikkerhed i
hjemlandet). I sådanne situationer kan de forskellige elementer set under ét påvirke
ansøgerens sind på en sådan måde, at en påstand om velbegrundet frygt for forfølgelse
må anses for berettiget af “kumulative grunde”. Det er videre anført, at det selvsagt ikke
er muligt at formulere en generel regel for, hvilke kumulative grunde, der kan give anledning
til et velberettiget krav på flygtningestatus. Dette afhænger nødvendigvis af
samtlige omstændigheder, herunder den særlige geografiske, historiske og etnologiske
kontekst.
I punkterne 54 og 55 gennemgås under hvilke omstændigheder, diskrimination kan udgøre
forfølgelse. Det fremgår af punkt 55, at selvom diskriminerende foranstaltninger
ikke i sig selv er af alvorlig karakter, kan de alligevel give anledning til en rimelig frygt
for forfølgelse, såfremt de indgyder den berørte person en følelse af ængstelse og usikkerhed
vedrørende hans fremtidige eksistens. Hvorvidt sådanne diskriminerende foranstaltninger
i sig selv udgør forfølgelse må vurderes ved inddragelse af samtlige omstændigheder.
En påstand om frygt for forfølgelse vil naturligvis stå stærkere, såfremt
en person har været udsat for flere diskriminerende tiltag af denne type, og der dermed
indgår et kumulativt element.
Endelig fremgår det af Håndbogens afsnit om principper for beslutningstagerens fastlæggelse
af fakta, punkt 201, at man som oftest skal skaffe sig viden om en lang række
omstændigheder, før processen med at afdække sagens faktum er fuldført. Det kan være
> Side 136