19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
fætteren efter indgåelsen af ægteskabet har opsøgt forældrene et par gange, hvorunder
fætteren har slået faderen og truet forældrene, i det fætteren ledte efter ansøgeren. Konflikten
med fætteren er en privatretlig konflikt, der ikke i sig selv kan begrunde asyl.
Endvidere må det tillægges vægt, at fætteren ikke på noget tidspunkt har gjort alvor af
sine trusler, og at ansøgeren var i stand til at opholde sig hos sin svoger i omkring et år
inden udrejsen. Hertil kommer, at ansøgeren fortsat har netværk i Kabul i form af ægtefællens
familie. Endelig er det indgået med nogen vægt, at ansøgeren først ansøgte
om asyl omkring en måned efter indrejsen, og at forældrene i øvrigt først udrejste til
Pakistan efter ansøgerens udrejse. På denne baggrund er det heller ikke sandsynliggjort,
at den påberåbe konflikt i øvrigt har haft en sådan intensitet og omfang, at det kan sidestilles
med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Idet de generelt vanskelige
forhold i hjemlandet hverken kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan det ikke
lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden
risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det
ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive
udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/36
Nævnet meddelte i oktober 2010 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger
fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Flertallet kan lægge
ansøgerens forklaring, der har fremstået sammenhængende og troværdig, til grund. Ansøgeren
har forklaret, at ansøgeren og hendes fader har afvist et ægteskabstilbud fra en
magtfuld kommandant, og at hun i stedet har indgået ægteskab med en anden mand,
samt at kommandanten derfor har truet med at dræbe ansøgeren. Ligesom kommandanten
flere gange har opsøgt og truet ansøgerens fader og udøvet vold over for ham. Efter
ansøgeren er udrejst af Afghanistan, har kommandanten også opsøgt ansøgerens ægtefælles
onkel, hvor ansøgeren holdt sig skjult indtil udrejsen. Flertallet lægger endvidere
til grund, at ansøgeren ikke har mulighed for at opnå myndighedernes beskyttelse. Der
er ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1. På den anførte baggrund finder flertallet af Flygtningenævnet imidlertid, at
ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i
reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.”
Afg/2010/133
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Tyrkiet. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder
fra […], Tyrkiet og er muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af
nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk
aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til
Tyrkiet frygter, at hun vil blive offer for æresdrab udført af hendes egen familie eller
hendes forlovedes familie, idet hun har nægtet at indgå et arrangeret ægteskab. Hun
Side 297