19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
kendte […], som rådede over hendes bankkonto og som talte med hendes familie. Klagerens
bekendte afslog bestemt at hjælpe hende med at udrejse. Indenfor de første tolv
måneder efter indrejsen til Irak truede hendes storebroder hende på livet, idet han sagde,
at han ville dræbe hende med sine egne hænder, hvis hun gentog, at hun ville tilbage til
Danmark. Først til sidst gav hendes fader sig og sagde, at han havde passet og ville
medvirke til, at hun kunne udrejse til Danmark. Ansøgerens forklaring har fremstået
troværdigt på Flygtningenævnet, der herefter lægger forklaringen til grund. Henset til
ansøgerens alvorlige handicap, der indebar, at hun var helt afhængig af hjælp fra sin
familie, og henset til den kontrol hendes familie også i øvrigt havde over hende, findes
ansøgeren reelt at have været afskåret fra på egen hånd at arrangere, at hun kom tilbage
til Danmark, før hendes fader til sidst skiftede mening. Under disse omstændigheder
finder Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3, at ansøgerens opholdstilladelse
efter § 7, stk. 2, ikke skal anses for bortfaldet. Ansøgeren har herefter
fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2010/55
5.3.3 Opnået beskyttelse i et tredjeland
Som eksempler på sager, hvor klageren har taget ophold i et tredjeland, og hvor Flygtningenævnet
derfor har skullet vurdere, hvorvidt klageren har opnået beskyttelse i det
pågældende land, kan nævnes følgende afgørelser:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 1987. I 1987 blev klageren
meddelt opholdstilladelse efter den daværende udlændingelovs § 7, stk. 1, af Udlændingeservice.
I 1992 blev opholdstilladelsen gjort tidsubegrænset. I 2001 var klageren
udrejst af Danmark til Syrien med sine tre børn, der alle har dansk statsborgerskab.
Klageren mente, at hans opholdstilladelse ikke kunne bortfalde, eftersom han havde
forældremyndigheden over sine danske børn. Flygtningenævnet udtalte, at klageren er
statsløs palæstinenser født på Vestbredden. Det kunne lægges til grund, at klageren var
udrejst af Danmark i begyndelsen af 2001, at han i forbindelse hermed havde opgivet
sin bopæl og solgt sine ejendele i Danmark, samt at han, indtil han i 2009 på ny var
indrejst i Danmark, havde opholdt sig i Syrien, hvor han havde opnået en midlertidig
opholdstilladelse og stiftet familie. Flygtningenævnet fandt, at klageren herved frivilligt
havde opgivet sin bopæl i Danmark, ligesom han måtte anses for at have opnået
beskyttelse i Syrien. Det tiltrådtes derfor, at klagerens opholdstilladelse var bortfaldet
efter udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. stk. 1. Den omstændighed, at den givne opholdstilladelse
i Syrien alene havde været tidsbegrænset, kunne ikke tillægges betydning ved
denne vurdering. Ved vurderingen af, om der forelå forhold omfattet af udlændingelovens
§ 17, stk. 2, lagde Flygtningenævnet vægt på, at klageren havde sin nuværende
ægtefælle og et barn i Syrien, og at klageren tre ældste børn, som han i sin tid udrejste
med, alle er danske statsborgere, og derfor frit kunne tage ophold i Danmark, uanset
> Side 242