19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 6 > Betydningen af kriminelle forhold
organisationen. Dette var ikke blevet accepteret, hvorfor ansøgeren gentagne gange var
blevet tilbageholdt og udsat for tortur. I sommeren 2002 var vicechefen for Hezbollah
blevet dræbt ved en bombesprængning, som klageren var blevet mistænkt for at stå bag.
I 2005 var klageren af Udlændingeservice blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 1. I 2007 blev ansøgeren udvist for bestandig pga. en dom
for narkokriminalitet. I 2009 traf Udlændingeservice afgørelse om, at klageren ikke
kunne udsendes, jf. udlændingelovens § 31, men at klageren samtidig ikke kunne meddeles
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet
udtalte, at klageren ved landsrettens ankedom fra sommeren 2007 for overtrædelse af
straffelovens § 191 var blevet idømt fængsel i fem år og udvisning for bestandig for i
perioden, fra begyndelsen af 2006 frem til efteråret 2006, at have købt ikke under 1580
g kokain, hvoraf ikke under 1380 g var blevet videresolgt til et større antal personer
mod et betydeligt vederlag. Af Udlændingeservices afgørelse, som kunne tiltrædes,
fremgik, at klageren ikke kunne udsendes jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Spørgsmålet
om klageren kunne meddeles opholdstilladelse skulle herefter afgøres efter udlændingelovens
§ 49 a. Da klageren havde indrejseforbud, var han omfattet af udlændingelovens
§ 10, stk. 3, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009. Klageren
kunne således ikke meddeles opholdstilladelse, medmindre særlige grunde herunder
hensynet til familiens enhed, talte derfor. Den proportionalitetsafvejning, der skal foretages
efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., indeholder en vurdering af grovheden
af klagerens kriminalitet overfor andre hensyn, herunder hensynet til familiens enhed.
Det fremgik, at klageren som 22-årig var indrejst i Danmark i begyndelsen af 2003.
Klageren havde ikke forud for frihedsberøvelsen i straffesagen opnået tilknytning til
det danske arbejdsmarked. Klageren oplyste, at han under afsoning havde tilegnet sig
dansk, som han sås at beherske til almindeligt daglig brug. Af udtalelser i forbindelse
med afsoningen fremgik, at klageren under denne, uanset det han i Libanon havde været
udsat for, måtte anses for velfungerende. Efter frihedsberøvelsen havde klageren
indgået ægteskab med den kvinde, han forinden var blevet religiøst viet til. De havde
ikke forinden boet sammen og havde efterfølgende fået et barn. Klageren havde også i
forbindelse med besøg i fængslet opnået en tæt tilknytning til ægtefællens tre ældre
særbørn. Ægtefællen og børnene havde eget opholdsgrundlag. Flygtningenævnet fandt
ikke, at disse forhold i tilstrækkelig grad talte for at meddele opholdstilladelse. Den
omstændighed, at klageren ville være henvist til såkaldt tålt ophold, kunne ikke bevirke
en anden vurdering. Flygtningenævnet tiltrådte således, at klageren var udelukket fra at
blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Statsløspal/2010/2
Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Iran. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingeservice har den
[…] 2010 truffet afgørelse om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændinge-
> Side 346