19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 4 > Sager indbragt for internationale organer
Ligeledes i november 2010 afgav FN´s Torturkomité en udtalelse i en sag, hvori der var
klaget over en afgørelse truffet af Flygtningenævnet. Sagen er omtalt straks nedenfor i
afsnit 4.2.1.
4.2.1 FN’s Torturkomités udtalelse i en sag mod Danmark i 2010
I beretningsperioden har FN’s Torturkomité udtalt sig i en sag mod Danmark (communication
no. 339/2008), hvori der var klaget over en afgørelse truffet af Flygtningenævnet.
Torturkomitéen fandt, at en udsendelse af klageren ville udgøre en krænkelse af
artikel 3 i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
Sagen vedrørte en iransk statsborger, der indrejste i Danmark i 2003 og som asylmotiv
angav, at han havde været aktiv for en monarkistisk undergrundsbevægelse i Iran i ca.
5 måneder i begyndelsen af dette årti og som følge heraf var blevet tilbageholdt i 50
dage og udsat for tortur.
Flygtningenævnet stadfæstede i 2004 en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved
der blev meddelt den pågældende afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7. Nævnet besluttede samtidig, at ansøgeren skulle udrejse straks.
Primo og ultimo 2006 samt medio 2007 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag
på genoptagelse af hans asylsag.
Flygtningenævnet udtalte blandt andet i sine afgørelser, at ansøgerens forklaring om
sine politiske aktiviteter for den monarkistiske organisation virkede usandsynlige på
baggrund af de oplysninger, der fremgik om aktivitetsniveauet i Iran for denne organisation.
Nævnet kunne blandt andet henvise til baggrundsoplysningerne vedrørende
Iran, som var baseret på oplysninger fra organisationer, som Flygtningenævnet normalt
tillagde vægt. Ansøgerens forklaring om et aktivitetsniveau, hvorunder han sidst på
aftenen kunne have uddelt op til 100 løbesedler på offentlige steder og tillige havde
spraymalet offentligt gentagne gange over en samlet periode på omkring fem måneder,
fandtes således utroværdig. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren, der angiveligt var
den eneste i sin familie, der havde været politisk aktiv, havde forklaret stereotypt om
organisationens politiske mål, og at han i det hele taget ikke havde virket politisk velorienteret.
Det fandtes påfaldende, at ansøgerens far netop fik kendskab til ansøgerens
fængselsophold, da han efter omkring 50 dage angiveligt var så mishandlet, at han
havde behov for hospitalsbehandling. Flygtningenævnet fandt det ligeledes utroværdigt,
at ansøgeren ikke havde været i stand til at fremskaffe en dom, som skulle være
afsagt i hans fravær. Ansøgeren havde på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han
som følge af politiske aktiviteter for en monarkistorganisation var kommet i de iranske
> Side 226