19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Uganda. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde oplyst, at
han ikke kunne læse eller skrive. Flygtningenævnet udtalte: ”Efter udlændingelovens
§ 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige
til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger
heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må
sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet
finder ikke, at ansøgeren på en sammenhængende og troværdig måde har
kunnet redegøre for de forklarede aktiviteter. Det bemærkes herved, at ansøgeren har
angivet forskellige identiteter og angivet forskellige fødselsdatoer. Ansøgeren har anført,
at han har haft et tæt samarbejde med Kizza Besigye fra FDC. Flygtningenævnet
bemærker herved, at ansøgeren overfor Udlændingeservice har forklaret, at Besigye
vendte tilbage fra udlandet i maj 2005, og at han samme dag havde et møde med Besigye,
der blev pågrebet senere på dagen. Ansøgeren har under nævnsmødet erkendt, at
disse oplysninger ikke var i overensstemmelse med sandheden, idet Besigye vendte
tilbage til Uganda i oktober 2005, og idet han ikke havde noget møde med Besigye ved
dennes tilbagekomst. Nævnet finder ikke, at det er en plausibel forklaring, når ansøgeren
under nævnsmødet har anført, at han gav urigtige oplysninger, fordi han var bange
og nervøs. Under hensyn til ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund forekommer
det ikke overbevisende, at han skulle have haft en væsentlig rolle som kampagneleder,
og at han herunder har haft flere møder med og modtaget direkte ordrer fra Besigye.
Flygtningenævnet har endvidere hæftet sig ved, at ansøgerens forklaring om sin tilbageholdelse
er præget af divergenser. Han har således oplyst, at han blev anholdt henholdsvis
en dag og en måned, efter han havde afbrændt politibiler. Han har udbygget sin
forklaring, således at han også skulle være sigtet for at have slået politifolk ihjel. Han
har videre vedrørende den angivelige tortur forklaret divergerende med hensyn til
spørgsmålet om de ledninger, som han blev slået med, var strømførende, og med hensyn
til, hvorvidt han så den tiårige dreng [som deltog i overgrebene på ansøgeren, red.]
før eller efter de angivelige overgreb. Det bemærkes endvidere, at der er forklaret upræcist
med hensyn til, om de angivelige anklager blev opretholdt eller frafaldet. Flygtningenævnet
finder på denne baggrund ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at
han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for at blive udsat for overgreb, der
er omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil
være i reel risiko for at blive udsat for overgreb, der er omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund ikke anledning til at imødekomme
den beskikkede advokats anmodning om hjemvisning af sagen til Udlændingeservice
til fornyet behandling, ligesom der ikke findes anledning til ægthedsvurdering
af den af advokaten fremlagte dokumenter. Flygtningenævnet stadfæster derfor
Udlændingeservices afgørelse.” Uganda/2010/3
Side 159