19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
hensyn til, om broderen også var blevet udsat for trusler. Endelig var der ikke tilvejebragt
oplysninger, som med rimelighed kunne begrunde, hvorfor de pågældende mænd
netop havde ønsket, at ansøgeren skulle arbejde for dem. Det lagdes herved vægt på, at
ansøgeren fremstod helt uprofileret. Oplysningerne om faderens medlemskab af Baathpartiet
samt oplysningerne om broderens død kunne ikke tillægges nogen vægt i forhold
til det påberåbte asylmotiv. Der lagdes herved vægt på det sene fremkomsttidspunkt
for oplysningerne samt den omstændighed, at ansøgerens forklaring om, at
broderen skulle være blevet dræbt af de samme personer, alene beroede på formodninger.
Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge
det påberåbte asylmotiv, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren havde
været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved
en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/3
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde forklaret,
at hans fader gjorde tjeneste i militæret under Najibullah. Flygtningenævnet udtalte:
“Det lægges til grund, at ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra bydelen
[…] i Kandahar, og at ansøgeren ikke har været politisk aktiv eller haft problemer med
myndighederne. Ansøgeren har som asylmotiv påberåbt sig, at han frygter at blive
dræbt af sin faders fjender i Itehad E- Islami, Hezbe E- Islami og Taleban. Indledningsvist
skal det bemærkes, at ansøgeren på visse punkter har forklaret upræcist om familiens
tilbagerejse og ophold i Afghanistan i 25 dage, herunder om rejsen, oplysningerne
om, at en person hentede faderen, at en ven af faderen efterfølgende oplyste, at faderen
var blevet dræbt, og at han ville sørge for faderens begravelse uden familiens tilstedeværelse.
Endvidere er der forklaret upræcist med hensyn til beskydningen af en anden
vens hus [hvor familien boede under den første del af opholdet i Afghanistan, red.] og
tidspunktet herfor. Selv om det lægges til grund, at ansøgeren og hans familie rejste
tilbage til Afghanistan som forklaret af ansøgeren, skal det indledningsvist tillægges
vægt, at ansøgerens oplysninger vedrørende det påberåbte asylmotiv i det væsentlige er
baseret på andenhåndsoplysninger. Det skal bemærkes, at ansøgeren ikke har konkret
viden om, hvem der skulle have dræbt faderen, og ansøgeren har ikke personligt modtaget
nogen trusler. Hertil kommer, at faderens konflikter i 1990’erne ligger tilbage i tid,
og at faderen efter ansøgerens egen forklaring alene havde en mellemlederposition.
Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerens frygt for faderens fjender
alene er baseret på formodninger. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har
været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet
hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været
forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter ud-
Side 153