19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
venden til hjemlandet frygtede at blive dræbt af Taliban, idet ansøgeren i perioden 1980
-1992 havde været tilknyttet Harakat E-Islami og i den sidste del af perioden havde
været en profileret kommandant. På denne baggrund havde Taliban nu ønsket, at ansøgeren
skulle tilslutte sig Taliban. Ansøgerne gjorde under nævnsmødet ikke gældende,
at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede asylbegrundende forfølgelse
fra de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet fandt ikke, at den mandlige
ansøgers tilbageholdelse af Taliban i perioden fra 1995 til 1997 på nuværende tidspunkt
kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet havde lagt vægt på, at tilbageholdelserne lå
langt tilbage i tid, og at ansøgerne efterfølgende havde boet i området uden problemer
med Taliban indtil 2007. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at den mandlige
ansøger på grund af sin profilering forud for 1992 på nuværende tidspunkt risikerede
asylbegrundende overgreb fra Taliban ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet
fandt, at det alene byggede på ansøgernes formodninger, at Taliban havde stået
bag drabet på ansøgernes søn i 2007, ligesom det byggede på formodninger, at Talibans
mål havde været den mandlige ansøger, og at Taliban havde forvekslet sønnen med den
mandlige ansøger. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at der herskede en betydelig
usikkerhed med hensyn til tidspunkter for og form og indhold af de angivelige
trusler, som den mandlige ansøger skulle have modtaget fra Taliban. Den mandlige
ansøger havde desuden opholdt sig i hjemlandet i cirka et år efter drabet på sønnen inden
udrejsen. Den kvindelige ansøger havde henvist til den mandlige ansøgers forhold.
Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet
ville være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller
for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at en angivelig Taliban
sympatisør havde ønsket at blive gift med ansøgernes mindreårige datter, kunne
ikke føre til en ændret vurdering. Afg/2010/12
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Afghanistan samt fire børn. Indrejst i 2008. I 2008 var ansøgeren
blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren er etnisk sadat og shia-muslim fra Sanglakh
i Afghanistan, at ansøgeren havde været tilknyttet partierne Wahdat og Harekat i en totre
år i begyndelse af 1990’erne, og at hun ikke havde haft problemer med myndighederne.
Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun frygtede at blive slået ihjel
af personer fra Herakat- og Wahdat-partierne. Ansøgeren havde herved henvist til, at
hun og ægtefællen tidligere havde været tilknyttet partierne, at ægtefællen var kommet
i et modsætningsforhold til partierne og var blevet tilbageholdt og tortureret, at ægtefællen
var flygtet ud af landet, at ansøgeren var flygtet til Herat-provinsen og senere til
Iran. Herudover havde ansøgeren påberåbt sig, at hun var enlig kvinde med fire børn og
uden netværk i Afghanistan. Efter det forelæggende lagdes det til grund, at ansøgeren
alene havde udført praktisk arbejde for partierne i form af madlavning og tøjvask i et
Side 89