19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
forklaret, at faderen døde, da ansøgeren var lille, og at moderen døde, da han var omkring
otte år gammel, hvorefter han boede hos sin farbroder. Farbroderen slog ham
både med hænderne og med pinde og andet. Da ansøgeren var omkring 13 år gammel,
rejste han til Iran for at arbejde. Ansøgeren skulle sende penge hjem til farbroderen,
hvilket han ikke gjorde. Ansøgeren forklarede under nævnsmødet, at farbroderen truede
med at slå ham ihjel, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at
blive slået ihjel af farbroderen. Flygtningenævnet udtalte: ”Indledningsvis tiltrædes
det, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Det
lægges til grund, at ansøgeren er etnisk hazara fra […] i Kabul, at han ikke har været
politisk aktiv, og at han ikke har problemer med myndighederne. Ansøgeren har som
asylmotiv påberåbt sig, at han har levet i angst, så længe han kan huske, at der i hjemlandet
hersker generelt usikre forhold, og at der ikke er nogen, som kan tage sig af ham.
Ansøgeren har for Flygtningenævnet præciseret, at han endvidere frygter at blive slået
ihjel af sin farbroder. Det af ansøgeren påberåbte asylmotiv kan hverken begrunde asyl
eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren har ikke i hjemlandet haft konflikter af asylretlig
relevans med myndighederne eller privat personer, og han fremstår helt uprofileret. Det
skal særligt bemærkes, at konflikten med farbroderen heller ikke har en sådan karakter,
at det kan føre til nogen ændret vurdering. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet
heller ikke kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan det herefter ikke lægges
til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden
risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke
antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat
for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor
Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/95
Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren
tilhører Midgan-klanen, og hun kom fra Wardegley i Mogadishu. Ansøgeren havde som
asylmotiv henvist til, at hun frygtede at blive slået ihjel af en mand fra Al Shabaab, som
havde truet hende, dels fordi hun havde solgt frugt og grønt til etiopierne, dels fordi han
ville giftes med hende. Hun havde henvist til, at manden havde slået hende i to tilfælde,
at han havde kastet en håndgranat på markedet imod hendes forretning, og at han havde
opsøgt hende på bopælen en gang. Hun havde videre henvist til, at manden fra Al Shabaab
var magtfuld. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren
risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 2, som følge af, at hun havde solgt frugt og grønt til etiopierne. Asylmotivet
i forhold til det, at Al Shabaab-manden ønskede ægteskab, faldt ikke under de
grunde, som var nævnt i flygtningekonventionen. Dette kunne således ikke medføre
asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angik vurderingen af dette asylmotiv
i forhold til udlændingelovens § 7, stk. 2, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren
> Side 68