19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
kede videre, at ansøgernes forklaringer om Talibans efterfølgende henvendelser på
bopælen havde fremstået som usikre og upræcise. Uanset om det lagdes til grund, at
Taliban havde opsøgt familien på bopælen og udøvet hårdhændet behandling, fandt
Flygtningenævnet ikke, at der var tale om forhold af en sådan karakter og intensitet, at
det kunne føre til andet resultat. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af
sagens oplysninger fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne
for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afg/2010/23
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er
etnisk hazara, shia-muslim af trosretning fra en navngiven landsby i amtet Qarabagh i
Ghazni provinsen. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse
foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde
som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygtede at blive tvangshvervet af Taliban
og blive tvunget til at blive selvmordsbomber. Ansøgeren havde henvist til, at hans
storebroder var blevet fanget af Taliban i 2005, og at Taliban havde været på ansøgerens
bopæl og efterspurgt ansøgeren. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring
på en række punkter ikke havde fremstået helt overbevisende. Uanset om ansøgerens
forklaring helt eller delvist måtte blive lagt til grund, fandt nævnet ikke, at ansøgerens
frygt for at blive tvangsrekrutteret af Taliban kunne begrunde, at betingelserne
var opfyldt for at få asyl. Flygtningenævnet lagde blandt andet vægt på, at ansøgeren
efter broderens tvangshvervning var forblevet i området i cirka fire år inden udrejsen i
2009. Flygtningenævnet fandt videre, at det beroede på ansøgerens formodninger, at
det forhold, at Taliban i denne periode havde været i ansøgerens landsby og i den forbindelse
kunne have spurgt efter ansøgeren, var udtryk for, at Taliban konkret havde
forsøgt at tvangshverve ansøgeren. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at det forhold,
at yngre mænd generelt kunne være i risiko for tvangshvervning af Taliban, i sig
selv kunne begrunde, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl. Flygtningenævnet
fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en
risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller, at han havde behov for
beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/29
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han i
foråret 2009 var blevet opsøgt i sin bod på markedspladsen af en mand, som opfordrede
ham til at tilslutte sig al-Shabaab. Ansøgeren havde afslået dette under henvisning til,
at han ikke ønskede at være en del af al-Shabaab og ikke ønskede at slå ihjel, hvilket
manden havde accepteret og var gået. Ifølge Udlændingeservices samtalereferat havde
ansøgeren til Udlændingeservice forklaret, at han kendte manden fra området. Otte
dage senere var ansøgeren blevet opsøgt i boden af tre mænd, som tilkendegav, at de
> Side 96