19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Som eksempler på sager, hvor en ansøger har påberåbt sig at være i risiko for forfølgelse
som følge af, at forholdene for en etnisk eller religiøs minoritet er forværret efter
ansøgerens udrejse, kan nævnes:
Nævnet meddelte i maj 2010 opholdstilladelse (K-status) til en statsborger fra Irak
efter at have genoptaget sagen. Indrejst i 2001. Ansøgeren er kristen og fra Bagdad.
Udlændingeservice meddelte i 2005 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7. Flygtningenævnet stadfæstede afgørelsen i 2005. Udlændingeservice
meddelte i 2007 ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Flygtningenævnet besluttede i efteråret 2009 at genoptage sagen. Ansøgeren havde som
begrundelse for genoptagelsesanmodningen henvist til de forværrede forhold for
kristne i Irak. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvist, at ansøgeren var indrejst
og havde søgt asyl i Danmark i 2001, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i
udlændingeloven, således som denne var affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen.
Ansøgeren, der er kristen kaldæer fra Bagdad, havde som aktuelt asylmotiv
gjort gældende, at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse på grund af sin
tro. Ansøgeren havde subsidiært påstået opholdstilladelse efter den dagældende § 7,
stk. 2. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren i Bagdad havde praktiseret sin
kristne tro og havde hjulpet til ved kirkelige arrangementer. Flygtningenævnet lagde
endvidere til grund, at flere af ansøgerens familiemedlemmer havde profileret sig som
kristne. Ansøgerens forældre var døde, og alle ansøgerens søskende var nu udrejst af
Irak og opholdt sig i USA eller Danmark. Ansøgerens broder og hans familie var udrejst
på grund af trusler om drab, kidnapning af et barn og pengeafpresning. Der var således
ikke længere nære familiemedlemmer tilbage i Irak. På denne baggrund og tillige henset
til, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en særlig sårbar situation som
enlig kvinde, fandt Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren havde
sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse, som myndighederne
ikke ville være i stand til at beskytte hende imod. Flygtningenævnet meddelte
derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Irak/2010/25
Der henvises endvidere til afgørelserne vedrørende irakiske statsborgere i Flygtningenævnets
formandskabs 18. beretning 2009, afsnit 7.5.1, side 269f.
5.5.2 Asylansøgningen er begrundet i ansøgerens egne handlinger i
det land, hvor der søges asyl
Spørgsmålet om sur place-betragtninger er ligeledes aktuelt i sager, hvor en asylansøger
har været politisk aktiv under opholdet i Danmark. Flygtningenævnet vil, når en
asylansøger påberåber sig politisk aktivitet i Danmark, vurdere omfanget og karakteren
af ansøgerens handlinger, herunder hvor profileret ansøgeren må antages at være, og
om ansøgerens aktiviteter må antages at være kommet til hjemlandets myndigheders
Side 253