19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ghanistan kan ikke i sig selv begrunde asyl. Ansøgeren opfylder herefter ikke betingelserne
for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet
stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse. Der fastsættes for tiden ingen udrejsefrist
for så vidt angår ansøgeren samt hendes særbarn […], idet ansøgeren og hendes
barn ifølge de for nævnet foreliggende oplysninger har søgt om familiesammenføring
og derfor opholder sig lovligt i landet under behandlingen af familiesammenføringssagen.
Såfremt ansøgerens og særbarnets lovlige ophold bortfalder, kan de udsendes
tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 32 a. Der fastsættes for tiden
ingen udrejsefrist for så vidt angår fællesbarnet, idet fællesbarnet ifølge de for nævnet
foreliggende oplysninger er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2. Såfremt fællesbarnets lovlige ophold bortfalder, kan hun udsendes
tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 32 a.” Afg/2010/97
Nævnet meddelte i december 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan. Ansøgeren var mindreårig. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet
udtalte: ”At ansøgeren er etnisk tadjik fra en navngiven by i Afghanistan. Ansøgeren har
ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller
i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at
blive slået ihjel af sin farbroder, idet farbroderen har slået ansøgerens fader ihjel grundet
en jordkonflikt, da ansøgeren var omkring fem et halvt år gammel. Farbroderen tog
ansøgeren med sig, da ansøgeren var 10 år gammel, hvorefter farbroderen tvang
ansøgeren til at danse for mænd ved diverse bryllupsarrangementer. Farbroderen låste
ansøgeren inde i et kælderrum, samt udsatte ham for vold. Efter at farbroderen havde
brækket ansøgerens arm, fik han ophold hos farmoderen, hvorfra de senere flygtede til
en navngiven by. Her opholdt de sig i fire år. Farbroderen fandt dog frem til deres skjulested,
hvorefter ansøgeren valgte at udrejse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige
lægge ansøgerens forklaring til grund. Det findes således sandsynliggjort, at ansøgeren
af sin farbroder i en periode på én-to måneder blev udnyttet og udsat for krænkelse med
seksuelle undertoner, idet han blev tvunget til at optræde ved bryllupsfester. Han blev i
den pågældende periode tilbageholdt mod sin vilje. Med hjælp fra farmoderen lykkedes
det ansøgeren at flygte fra farbroderen. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
lægger til grund, at ansøgerens farbroder, som forklaret af ansøgeren, fandt frem til
ansøgerens og farmoderens opholdssted, og at ansøgerens frygt for af onklen at blive
ført tilbage til fortsatte krænkelser i onklens varetægt, er velbegrundet. Ansøgeren, der
under hele sin opvækst har boet sammen med sin farmoder, hvis skæbne er ukendt, har
efter flertallets opfattelse ikke reel mulighed for at opnå beskyttelse mod farbroderen.
Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7, stk. 2.” Afg/2010/88
Side 75