19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Der kan endvidere henvises til den nedenfor omtalte afgørelse Afg/2010/19, den i afsnit
3.2 nævnte afgørelse Kosovo/2010/7, den i afsnit 3.7.2 nævnte afgørelse Kosovo/2010/1,
de i afsnit 5.9.2.3 nævnte afgørelser Som/2010/4 og Afg/2010/36, den i afsnit 5.9.2.4
nævnte afgørelse Kosovo/2010/3 samt de i afsnit 5.11 nævnte afgørelser Kosovo/2010/2
og Afg/2010/98.
Som eksempler på sager, hvor nævnet udtrykkeligt har forholdt sig til karakteren og
intensiteten af en påberåbt konflikt, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig en
konflikt med en kommandant i Hizb-e-Islami, som havde dræbt ansøgerens far og truet
ansøgeren. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på
nogle punkter har afgivet noget divergerende oplysninger. Han har blandt andet til samtalen
med Udlændingeservice oplyst, at han intet fortalte til chefen i det danske firma,
som han arbejdede for, om sine problemer med kommandanten, hvorimod han under
behandlingen af sagen i Flygtningenævnet har oplyst, at han fortalte det til chefen, som
henviste ham til en ikke nærmere angivet ambassade, idet chefen ikke kunne gøre noget
ved det. Endvidere har ansøgeren forklaret noget divergerende om sin rejserute, dels til
registreringsrapporten, dels til samtalen med Udlændingeservice og dels til advokatindlægget.
Ansøgeren har navnlig til støtte for sin asylansøgning gjort gældende, at hans
fader blev dræbt i 1996 af personer med tilknytning til Hizb-e-Islami. I 2008 vendte en
kommandant ved navn […] tilbage til ansøgerens hjemområde og erklærede overfor
den landarbejder, som passede ansøgerens families jord i hjemområdet, at ansøgerens
families landejendom nu tilhørte Hizb-e-Islami. Under en biltur til området blev ansøgeren
og hans familie truet på livet af kommandanten. Ansøgeren har efter det oplyste
ikke siden da været tilbage ved ejendommen. Uanset, om denne del af ansøgerens forklaringer
kan lægges til grund for afgørelsen, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort,
at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for
asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel
risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger
vægt på, at ansøgeren i hvert fald har opholdt sig nogle måneder i Kabul efter sin biltur
til familiens landejendom. Der foreligger ikke oplysninger om, at ansøgerens moder og
søskende har modtaget trusler fra kommandanten efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet
finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at
kommandanten direkte vil opsøge ansøgeren og begå overgreb mod ham, så længe ansøgeren
opholder sig i Kabul-området, hvor han har boet siden 1996 og frem til sin
udrejse.” Afg/2010/99
> Side 76