19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2006. I efteråret 2008 var ansøgeren forsvundet. I
slutningen af 2009 var ansøgeren igen dukket op og havde oplyst, at han fortsat ønskede
asyl i Danmark. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kurder og
muslim af trosretning. Han var efter det oplyste født i Tyrkiet. Udlændingeservice
havde i afslaget fra foråret 2008 vurderet ansøgeren i forhold til Tyrkiet og ikke i forhold
til Bosnien-Hercegovina, idet Udlændingeservice fortsat anså ansøgeren for at
være tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde til støtte for sin asylansøgning navnlig gjort
gældende, at han i 1995 havde deltaget som medlem af en navngiven Mujahedin-gruppe
i kamphandlinger mod de bosniske serbere. Han havde overværet grusomheder begået
af mujahedinerne imod tilfangetagne serbere, blandt andet halshugning med motorsave
og sabler. Han havde i 2006 i Sarajevo afgivet forklaring herom på båndoptagelser,
foranlediget af den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY), blandt andet
i en konkret retssag mod en bosnisk general. Han havde endvidere over for embedsmændene
fra ICTY påvist gerningssteder i Bosnien, og han havde ligeledes udleveret
fotografier, som det var lykkedes ham at tage i hemmelighed af nogle af begivenhederne.
Disse oplysninger var blevet videregivet til uvedkommende personer, muligvis
af generalens forsvarer eller af ansøgerens egen advokat i Bosnien-Hercegovina. Han
var blevet lovet et vidnebeskyttelsesprogram af ICTY, men han havde senere erfaret, at
ICTY ikke så sig i stand til at garantere for hans sikkerhed. Ved en eventuel udsendelse
til Tyrkiet frygtede han overgreb enten fra mujahedinere, folk fra hans egen tidligere
kampgruppe i Bosnien-Hercegovina, der stadig måtte befinde sig i Tyrkiet, eller asylbegrundende
forfølgelse fra de tyrkiske myndigheder. Ansøgerens opfattelse bestyrkedes
af, at en kroatisk hjemmeside fra foråret 2009, som advokaten havde fremsendt en udskrift
af til Flygtningenævnet, blandt andet omtalte ansøgeren som terroragent. Under
nævnsbehandlingen oplyste han, at han siden 2006, hvor han havde fået udstedt legalt
nüfüs (Id-kort) samt ægte tyrkisk pas, kun havde opholdt sig i Tyrkiet i halvanden dag
i 2009 i forbindelse med gennemrejse fra Grækenland til Syrien. De tyrkiske stempler,
der fremgik af hans danske fremmedpas, var falske, og de var blevet isat passet af de
menneskesmuglere, der havde hjulpet ham med gennemrejsen. Flygtningenævnet
kunne lægge til grund for sagen, at ansøgeren havde afgivet vidneforklaringer på bånd
og påvist gerningssteder, som af ham oplyst. Flygtningenævnet kunne også lægge til
grund for sagen, at oplysningerne var kommet i forkerte hænder, idet de var blevet lækket
i forbindelse med retssagerne i ICTY, herunder retssagen mod en navngiven leder.
Flygtningenævnet kunne derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren af denne grund
ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Tyrkiet, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for overgreb omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren
ved samtalen med politiet i foråret 2008 havde angivet, at han ikke nærede frygt for de
tyrkiske myndigheder, men at han alene frygtede mujahedinerne i Tyrkiet. Flygtninge-
Side 323