19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
fælle, der er bulgarsk statsborger. Han havde indgivet en ansøgning om asyl i Grækenland,
men da han aldrig havde fået svar på sin asylansøgning, var han udrejst til Sverige,
hvor han ligeledes havde søgt asyl. De svenske myndigheder ville sende ansøgeren
tilbage til Grækenland, hvorfor ansøgeren frivilligt i 2008 var rejst tilbage til Irak. Efter
sin tilbagekomst var ansøgeren rejst til Syrien for at undersøge mulighederne for at
udrejse illegalt til Europa herfra, men ansøgeren havde ikke penge nok og var derfor
rejst tilbage til Irak. Senere i 2008 var ansøgeren på ny udrejst fra Irak via blandt andet
Iran og Tyrkiet til Danmark. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk
kurder og muslim fra Fallujah i Irak. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til
grund. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren alene som følge af sit medlemskab af
de nationale forsvarsstyrker i perioden fra 1998 til 2002 ved en tilbagevenden til Irak
ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, fra kurdere i Irak.
Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren alene havde været menigt medlem.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens afdøde broders tilknytning til al-
Qaeda kunne begrunde asyl for ansøgeren. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at
ansøgerens anden broder og dennes familie fortsat boede i Fallujah. Flygtningenævnet
tillagde det ved vurderingen af sagen tillige en vis vægt, at ansøgeren i 2008 var indrejst
to gange i Irak, hvor han begge gange havde opholdt sig hos broderen i Fallujah. Flygtningenævnet
fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i
en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/9
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mindreårig
mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren havde forklaret, at han efter
sine forældres død tog ophold hos sin farbroder og arbejdede for ham. Farbroderen slog
ansøgeren på benene med grene og i hovedet med knytnæveslag, formentlig fordi han
ville presse ansøgeren væk, således at han kunne overtage ansøgerens families jord.
Farbroderen slog ansøgeren tre-fire gange om ugen og havde også truet med at ville slå
ham ihjel. Nogle gange var ansøgeren blevet smidt ud af farbroderen og havde overnattet
i moskéen. Ansøgeren var rejst fra farbroderen, idet han ikke kunne holde behandlingen
ud længere og var overbevist om, at farbroderen ville slå ham ihjel. Flygtningenævnet
udtalte: ”Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at
gennemgå en asylsagsbehandling. Det lægges til grund, at ansøgeren er etnisk hazara
fra landsbyen […] i Ghazni-provinsen, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv eller
haft problemer med myndighederne, at ansøgerens fader døde, da ansøgeren var nogle
få år gammel, at ansøgeren boede i landsbyen med sin moder og broder, at moderen
døde for cirka to år siden, at broderen var rejst til Kuwait for at arbejde, og at ansøgeren
herefter tog ophold hos sin farbroder. Ansøgeren har oplyst, at hans fader var medlem
af Nasrat-partiet, mens hans farbroder skulle have været medlem af det rivaliserende
Nezat-parti, at faderen blev slået ihjel af nogen fra Nezat, og at ansøgeren i øvrigt ikke
Side 319