19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
sine forældre, der fortsat havde haft jord og hus i landsbyen. Han havde i 2007 telefonisk
talt med en fætter, der havde oplyst, at familiens forhold havde været meget dårlige,
men at familien fortsat havde befundet sig i landsbyen. Flygtningenævnet fandt
ikke, at den påberåbte begivenhed var udtryk for en sådan konkret og individuel forfølgelse
af ansøgeren, at dette kunne begrunde asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk.1. Flygtningenævnet
fandt heller ikke, at han ved en tilbagevenden ville være i reel risiko for at
blive udsat for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet
fandt ikke, at de generelt vanskelige forhold i Darfur provinsen i Sudan, herunder
for personer der tilhørte tama stammen, i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse.
Ansøgerens frygt for at blive udsat for repressalier, såfremt han ved en tilbagevenden
ikke ville være i stand til at give tilfredsstillende svar på spørgsmål, han ikke kendte,
kunne ikke føre til et andet resultat. Sudan/2010/1
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren
er født og opvokset i Mogadishu hos sin faster, idet han er forældreløs. Han havde
gået i koranskole i ni år og havde haft et almindeligt ungdomsliv, hvorunder han blandt
andet havde spillet fodbold i en klub. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at
han var forsøgt hvervet af al-Shabaab. Ansøgeren havde under sagen forklaret udbyggende
herom, idet han indledningsvis havde forklaret, at han alene var blevet opsøgt af
medlemmer af al-Shabaab, senere at han også var blevet truet, og senest i Flygtningenævnet
at han havde modtaget et brev med frist til at forlade Mogadishu. Ansøgeren
havde haft lejlighed til indgående at beskrive de angivelige hvervningsforsøg i Flygtningenævnet.
Det fremstod også herefter som usikkert, hvilke personer der havde opsøgt
ansøgeren, og hvad formålet havde været. Herunder fremgik det af ansøgerens
forklaring, at det seneste hvervningsforsøg skulle være foregået i en mørk gyde, da
ansøgeren havde været på indkøb. Flygtningenævnet kunne herefter ikke lægge til
grund, at ansøgeren var kommet konkret og individuelt i søgelyset hos al-Shabaab med
henblik på hvervning til soldatertjeneste. De generelle forhold i Mogadishu kunne efter
Flygtningenævnets praksis ikke i sig selv føre til, at der kunne gives ansøgeren asyl
efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få
asyl efter udlændingelovens § 7. Som/2010/1
Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
ansøger fra Kosovo. Ansøgeren er etnisk roma. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet
lægger efter ansøgerens forklaringer for sagen til grund, at han under en
spadseretur i Gracaniza i foråret 2008 blev overfaldet og truet af to ukendte albanere,
herunder truet med en maskinpistol, angiveligt på grund af ansøgerens udseende og
etnicitet som roma. Ansøgeren anmeldte ikke overfaldet til politiet, idet han angiveligt
var bange for, at politiet ville begå overgreb imod ansøgeren. Flygtningenævnet finder,
Side 105