19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ansøgere er armeniere. Ansøgerne har oplyst, at de pågældende dokumenter er falske,
og at de for så vidt angår den kvindelige ansøger bærer et forkert navn, som hun efterfølgende
har benyttet. Af ansøgernes oprindelige asylsag fremgik, at asylgrundlaget i
det væsentlige var begrundet i generelle forhold. Nu har ansøgerne ud over disse anført,
at manden er i konflikt med en tidligere arbejdsgiver i bopælsområdet i Rusland. Den
mandlige ansøger har under sagen forklaret udbyggende om denne konflikt. Han har
oprindeligt oplyst, at det skyldes hans viden om arbejdsgiverens ulovlige varer. For
nævnet har han oplyst, at disse var ulovlige våben. Oprindeligt har han forklaret, at de
befandt sig i et aflåst lokale, som han ikke havde adgang til. For nævnet har han forklaret,
at de forskellige ansatte kom i lagret, som også anvendtes til landbrugsformål. Ansøgerne
har ikke for nævnet kunne forklare på troværdig vis om deres forhold, herunder
at de skulle have opholdt sig illegalt i Rusland siden 1989. Flygtningenævnet finder
ikke, at ansøgerne har opfyldt den dem i medfør af udlændingelovens § 40 påhvilende
oplysningspligt. I det omfang den mandlige ansøger har en konflikt med en tidligere
arbejdsgiver i Rusland, må det anses at være et privatretligt forhold, der ikke er asylbegrundende.
Heller ikke på denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne
umiddelbart forud for indrejsen i Danmark har været udsat for forhold, der har en sådan
karakter, at ansøgerne kan anses for forfulgt, jf. udlændingelovens § 7. Det bemærkes,
at ansøgernes etnicitet ikke kan anses for afklaret. Måtte ansøgerne være henholdsvis
fra Armenien og Aserbajdsjan, finder Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv, ved en
tilbagevenden til Aserbajdsjan, kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke, at
ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet, herunder Rusland, vil være i en konkret
og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel
risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2.” Flygtningenævnet besluttede, at ansøgerne samt tre børn skulle udrejse
straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Såfremt ansøgerne samt tre børn ikke
udrejste frivilligt, kunne de udsendes tvangsmæssigt til hjemlandet, jf. udlændingelovens
§ 32 a. Armenien/2010/2
Det er Rigspolitiet, der herefter forestår det videre arbejde med ansøgerens udrejse.
Rigspolitiet bistår i fornødent omfang ansøgeren, såfremt denne ønsker at udrejse frivilligt,
og er dette ikke tilfældet, varetager Rigspolitiet den tvangsmæssige udsendelse
af ansøgeren, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.
3.7.1 Udrejsefrister
En afgørelse om stadfæstelse af Udlændingeservices afslag på asyl skal indeholde en
udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1. Udrejsefristens længde fastsættes i overensstemmelse
med udlændingelovens § 33, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 248 af
30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven (Direktiv om fælles standarder og procedurer
i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
Side 195