19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
en tilbagevenden udsatte sig for alvorlige overgreb fra farbroderens side. Det bemærkedes,
at farbroderen efter ansøgerens forklaring havde været en magtfuld person i lokalområdet.
Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Afg/2010/6
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et afghansk
ægtepar samt fem børn. Den kvindelige ansøger samt tre børn var indrejst i
Danmark i slutningen af 2008, mens den mandlige ansøger samt to børn var indrejst i
Danmark i starten af 2009. Flygtningenævnet udtalte, ansøgerne er afghanske statsborgere
og etniske hazararer fra Kabul, hvor de havde boet frem til udrejsen i 2008. Den
kvindelige ansøger havde ikke anført noget selvstændigt asylmotiv, men havde henvist
til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger havde som sit asylmotiv
anført, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede Hezb-e-Islami. Uanset om
det lagdes til grund, at den mandlige ansøger i forbindelse med, at han sammen med fire
venner havde bemandet en kontrolpost for Hezb-e-Islami, var flygtet med de udleverede
våben og havde afleveret disse til Hezbe Whadat, kunne dette ikke i sig selv begrunde
asyl. Flygtningenævnet forkastede den mandlige ansøgers forklaring om, at han
på grund af episoden i 1993, i 2008 i sin taxa var blevet kidnappet af tre personer fra
Hezb-e-Islami, samt at disse personer sammen med to andre omkring fire måneder senere
var trængt ind i hans bolig og havde forsøgt at tage ham med. Flygtningenævnet
fandt, at denne forklaring forekom utroværdig. Flygtningenævnet lagde herved vægt
på, at ansøgeren havde opholdt sig i Kabul fra 1993 til 2008, uden at han i den periode
havde haft problemer med Hezb-e-Islami. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at de
påståede frigivelsesbetingelser havde været meget upræcise, ligesom ansøgerens forklaring
om overfaldsmændenes flugt fra ansøgerens hus havde virket usandsynlig.
Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden
til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller
for at blive udsat for overgreb eller umenneskelig behandling. Afg/2010/15
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
samt deres fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgerne havde henvist til konflikter
med Taliban. Den mandlige ansøger havde i perioden 1995-1997 været tilbageholdt
af Taliban, eftersom han havde været kommandant i Harakat E-Islami fra 1980 til
1992. I 2007 havde ansøgernes nabo, der samarbejdede med Taliban, ønsket at indgå
ægteskab med ansøgernes mindreårige datter, hvilket ansøgeren havde afslået. Tre uger
senere var ansøgerens ældste søn blevet skudt og dræbt. Det var ansøgerens formodning,
at han selv havde været målet, idet sønnen havde anvendt ansøgerens motorcykel.
Den mandlige ansøger havde efterfølgende modtaget trusselsbreve fra Taliban. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgerne er etniske tadjiker og shia-muslimer fra
Herat. Den mandlige ansøger havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbage-
> Side 88