19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
frygter han forfølgelse fra myndighederne samt hævn fra personer, som skolekammeraten
har forulempet. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Nævnet
har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent og sammenhængende
om møderne med skolekammeraten, tilbageholdelsen, mishandlingen og udrejsen. Forklaringen
har fremtrådt overbevisende og selvoplevet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet,
at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for, at
myndighederne vil udsætte ham for en behandling, der er omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2, samt at han har behov for beskyttelse herfor. Flygtningenævnet meddeler
derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Rus/2010/5
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 3.4.1 nævnte afgørelse Afg/2010/92, den i
afsnit 5.8.3 nævnte afgørelse Cameroun/2010/1 samt den i afsnit 5.11 nævnte afgørelse
Som/2010/10.
Som eksempler på afgørelser, hvor nævnet har lagt til grund, at den pågældende ved en
tilbagevenden ville være i en risiko for overgreb som følge af nære familiemedlemmers
forhold, hvor disse ikke kan henføres til en af de i flygtningekonventionen nævnte
grunde, kan nævnes:
Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger
fra Kasakhstan. Indrejst i 2008. Ansøgeren var inden udrejsen bosat i Tjetjenien.
Sagen blev i begyndelsen af 2009 behandlet på mundtligt nævn, men behandlingen af
sagen blev udsat med henblik på indhentelse af lægelige dokumenter. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren er etnisk tjetjener fra Kasakhstan. Ansøgeren havde på nævnsmødet
i begyndelsen af 2009 forklaret, at hun var blevet tilbageholdt og afhørt flere
gange af russiske soldater, som ville vide, hvor hendes søn havde befundet sig. Ansøgeren
havde endvidere forklaret, at hun ikke vidste, hvad hendes søn havde gjort, eller
hvorfor han var eftersøgt. Under en tilbageholdelse i 2007 var hun blevet udsat for vold
og grov voldtægt af personer i militærtøj. Ansøgerens advokat havde efterfølgende
fremlagt en original lægeerklæring fra Tjetjenien, som bekræftede dette, og som af
Udenrigsministeriet var vurderet til at være ægte. Endvidere understøttedes ansøgerens
forklaring af en lægeundersøgelse foretaget af en læge her i landet. Flygtningenævnet
fandt herefter at kunne lægge ansøgerens forklaring om vold og voldtægt til grund. Det
lagdes endvidere til grund, at overgrebene mod ansøgeren var begrundet i ansøgerens
søns forhold, og at sønnen fortsat var eftersøgt i Tjetjenien, hvorfor ansøgeren ved en
tilbagevenden ville risikere nye overgreb. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren
opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet
fandt det imidlertid sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til
hjemlandet ville være i en konkret og reel risiko for at blive udsat for overgreb, omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 2. Kasak/2010/1
> Side 64