19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Hvis ansøgeren ikke ønsker at oplyse om sin nationalitet, eller hvis ansøgerens oplysninger
herom må forkastes som utroværdige, og hvis nævnet vurderer, at ansøgeren
ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl, kan nævnet træffe afgørelse om,
at ansøgeren kan udsendes tvangsmæssigt til ”hjemlandet”.
Se som eksempler herpå:
Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Tanzania. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren
havde påberåbt sig, at hun stammede fra Zimbabwe, og at hun havde været udsat for
forskellige overgreb som følge af sin aktivitet for MDC, eventuelt gennem WOZA.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort sin nationalitet og
dermed heller ikke det asylmotiv, hun påberåbte sig. Flygtningenævnet lagde herved
vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring havde boet mange år i Tanzania og blot
det seneste halvandet år inden udrejsen havde været tilbage i Zimbabwe, at ansøgeren
igennem mange år havde levet sammen med en mand fra Kenya, med hvem hun havde
fem børn, at ansøgeren havde demonstreret en meget begrænset viden om de politiske
forhold, som hun påberåbte sig at have været en del af, at ansøgeren ikke havde ønsket
at medvirke ved en sprogtest, at ansøgeren ikke havde kunnet give en nærmere beskrivelse
af, hvor hun havde boet i Harare, at ansøgeren ikke havde nogen dokumentation
for sin identitet, at selv de falske dokumenter, som hun påberåbte sig at have brugt, var
mistet umiddelbart inden, hun var ankommet til Modtagecenter Sandholm, og at det
forekom svært forståeligt, at ansøgeren med den påberåbte baggrund søgte asyl i Danmark.
Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7,
stk. 2. Ansøgeren skulle udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Såfremt
ansøgeren ikke udrejste frivilligt, kunne hun udsendes tvangsmæssigt til hjemlandet, jf.
udlændingelovens § 32 a. Tanzania/2010/1
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
fra Armenien. Ansøgerne har tidligere i perioden 2000-2004 opholdt sig i Danmark
som asylansøgere. I 2004 blev de begge tvangsmæssigt udsendt til Armenien.
Efterfølgende bosatte de sig i Rusland, hvorfra de på ny indrejste i Danmark i 2009 for
at søge asyl. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har ikke været politisk aktive.
Ansøgerne har i forbindelse med asylsagsbehandlingerne her i landet oplyst, at de i
1989 af russiske tropper blev evakueret fra Aserbajdsjan til Krasnodaskij i Rusland.
Ansøgerne har forklaret, at de har opholdt sig i dette område siden, bortset fra de perioder,
hvor de har været asylansøgere i Danmark. Der foreligger ikke vedrørende ansøgerne
dokumenter angående deres identitet, udover dem der blev fremskaffet i forbindelse
med afslutningen af den første asylsag. Af dokumenterne fremgår, at begge
> Side 194