19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
2007/2008 var blevet forsøgt tvangsgift med en mand fra Al-Shabaab. Manden havde
en nat sammen med en gruppe af mænd angrebet ansøgerens families hus og i denne
forbindelse dræbt ansøgerens kusine, idet de troede, at det var ansøgeren. Ansøgeren
havde i en periode efter drabet på kusinen boet hos en ven af faderen. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren er etnisk tumal fra Mogadishu i Somalia. Ansøgeren havde
som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun frygtede at blive slået ihjel af en mand fra
Al-Shabaab, som i 2007/2008 havde ønsket at gifte sig med hende, samt at de mænd,
som tidligere havde udsat ansøgeren for overgreb i form af voldtægtsforsøg, ville slå
hende ihjel. Endvidere havde ansøgeren henvist til, at hun tilhørte en minoritetsklan,
som ikke var beskyttet i Somalia. Ansøgeren havde endelig henvist til sociale og økonomiske
forhold. Flygtningenævnet lagde ikke til grund, at drabet på kusinen var en
fejltagelse, og at det i virkeligheden havde været ansøgeren, mændene havde været ude
efter. Flygtningenævnet fandt, at overgrebet måtte anses som et enkeltstående kriminelt
forhold, der ikke kunne anses for rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet bemærkede
herved, at ansøgeren over for Udlændingeservice havde forklaret, at hun fortsat havde
opholdt sig i hjemmet efter drabet på kusinen, og at mændene ikke efterfølgende havde
opsøgt hende der. Flygtningenævnet fandt således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren
skulle risikere overgreb eller forfølgelse som følge af, at hun havde afslået at gifte
sig med en mand, muligt fra Al-Shabaab. Flygtningenævnet lagde heller ikke til grund,
at ansøgeren risikerede forfølgelse eller overgreb fra de personer, der efter hendes forklaring
havde forsøgt at forgribe sig på hende under hendes ophold hos ansøgerens faders
ven. Såfremt dette overgreb havde fundet sted, måtte det ligeledes anses for et
enkeltstående kriminelt forhold. Flygtningenævnet fandt i det hele ikke, at ansøgeren
havde sandsynliggjort, at hun risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1,
eller var i en reel risiko for overgreb og således havde behov for beskyttelsesstatus, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Det forhold, at ansøgeren
var en enlig kvinde fra en minoritetsklan ændrede, uanset de vanskelige forhold i
Somalia, ikke herved. Som/2010/4
Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik
fra Kabul i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse
foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren udrejste af
hjemlandet legitimeret med sit eget ægte pas. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til,
at hun ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt af sin fætter, som ansøgeren siden
barn har været trolovet til. Ansøgeren nægtede at lade sig gifte med fætteren, og giftede
sig i efteråret 2008 med sin herboende ægtefælle. Fætteren, som er medlem af Gulbuddin-partiet,
har chikaneret ansøgeren og hendes familie i Afghanistan. Ansøgeren har
blandt andet henvist til, at fætteren forud for ansøgerens indgåelse af ægteskabet med
sin nuværende ægtefælle har udsat hende for vold og truet hende med en pistol, og at
> Side 296