19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 6 > Betydningen af kriminelle forhold
Ansøgerens oplysninger om, at hans forældre og familie var udrejst senere i formentlig
2008, eventuelt i slutningen af 2007, som følge af de intensiverede kamphandlinger i
Mogadishu, og at de herefter havde taget ophold uden for Mogadishu i de flygtningelejre,
som ansøgeren omtalte som brønde, fremstod videre sammenhængende med det
oplyste om forholdene i og omkring Mogadishu i slutningen af 2007 og i 2008. Et flertal
af Flygtningenævnets medlemmer fandt derfor, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren
på grund af sit chaufførjob med sin minibus var blevet truet af Al-Shabaab
gentagne gange, og at Al-Shaabab herefter havde dræbt ansøgerens tvillingebroder
foran hjemmet i den tro, at den dræbte havde været ansøgeren, og at der fortsat var rettet
trusler mod ansøgeren. Efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger, fandt et
flertal af Flygtningenævnets medlemmer derfor, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til hjemområdet i Somalia risikerede umenneskelig eller
nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren var ved
en dom fra efteråret 2009 straffet for dokumentfalsk ved brug af falske italienske dokumenter
i forbindelse med sin indrejse i Københavns Lufthavn i efteråret 2009. Ved
dommen var ansøgeren blevet udvist med et indrejseforbud i seks år. Under hensyn til
ansøgerens oplysninger om hans udrejseforhold fra Somalia, herunder at ansøgeren
havde forklaret, at han havde købt de italienske dokumenter i Grækenland med henblik
på vidererejse for at søge om asyl, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at
særlige grunde talte for, at ansøgeren skulle gives opholdstilladelse som anført, uanset
udvisningsdommen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Som/2010/5
Der henvises endvidere til de i afsnit 3.1.2.2 nævnte afgørelser Iran/2010/5 og
Som/2010/9 samt den i afsnit 5.11 nævnte afgørelse Som/2010/10.
Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., at en udlænding, der er udvist
efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, og som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan gives
opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.
Der skal således være særlige grunde, der taler imod, at der meddeles en udlænding,
der er udvist efter disse bestemmelser, opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven
§ 7.
Som et eksempel på sager, hvor Flygtningenævnet har meddelt opholdstilladelse,
selvom ansøgeren var udvist efter udlændingelovens § 25 a med indrejseforbud, jf.
§ 32, stk. 1, kan nævnes:
Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim. Udlændingeservice
udviste i sommeren 2009 ansøgeren af Danmark med indrejseforbud i ét år, jf.
udlændingelovens § 25a, stk. 2, nr. 1, og § 32, stk. 4, 2. pkt. Ansøgeren skulle tilbage-
Side 349