19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
søskende på baggrund af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, som
statsløse palæstinensere. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren, der er irakisk
statsborger, har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i
en afledet risiko for forfølgelse på grund af ægtefællens forhold. Flygtningenævnet
finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2.” Irak/2010/51
Der kan tillige henvises til den i afsnit 3.1.1.2 nævnte afgørelse Rus/2010/3, de i afsnit
3.1.2.2 nævnte afgørelser Iran/2010/9 og Afg/2010/19 og den i afsnit 6.3 nævnte afgørelse
Libyen/2011/1.
Der henvises i øvrigt til den i formandskabets 18. beretning (2009), afsnit 5.6 nævnte
afgørelse Burundi/2009/1 samt de i 17. beretning (2008), afsnit 5.6 nævnte afgørelser.
5.7 Dobbeltstraf
I sager, hvor en udlænding dømmes for kriminalitet begået under opholdet her i landet
og i den forbindelse udvises, påberåber den pågældende sig undertiden risiko for dobbeltstraf
– det vil sige risikoen for at blive straffet for samme lovovertrædelse i sit
hjemland, som den pågældende er straffet for i Danmark.
I dansk ret er princippet om, at en person ikke må blive strafforfulgt to gange for den
samme lovovertrædelse, fastslået i straffelovens §§ 10 a og 10 b. Princippet er ligeledes
blandt andet indeholdt i Europarådskonventionen af 28. maj 1970 om straffedommes
internationale retsvirkninger, ”European Convention on the International Validity of
Criminal Judgements”.
Det fremgår af udlændingelovens § 7, stk. 2, at der gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis denne ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen
er udformet i overensstemmelse med de internationale konventioner, som
Danmark har tiltrådt, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6, samt artikel 3 i FN’s konvention mod tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det er forudsat,
at udlændingemyndighederne ved anvendelsen af bestemmelsen inddrager relevant
praksis navnlig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 indeholder ikke et forbud
mod dobbeltstraf i sig selv. Dobbeltstraf vil således alene være i strid med konventionen,
hvis den forventede straf må anses for umenneskelig eller nedværdigende.
> Side 266