19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 4 > Sager indbragt for internationale organer
Kapitel 4
Sager indbragt for internationale organer
4.1 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Europarådet vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der trådte
i kraft i 1953. Konventionen er senere blevet suppleret med i alt 14 ændrings- og tillægsprotokoller,
hvoraf nr. 14 endnu ikke er trådt i kraft. Danmark har ikke ratificeret
protokol nr. 12 (generelt forbud mod diskrimination). I 1954 blev der med hjemmel i
konventionen nedsat en kommission – Den Europæiske Menneskerettighedskommission,
der skulle tage stilling til, om klager over brud på menneskerettigheder i henhold
til konventionen skulle gennem en egentlig realitetsbehandling ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. I 1959 begyndte Domstolen sit arbejde. I løbet af årene
blev der indbragt et stadig stigende antal sager for Domstolen, hvilket under det eksisterende
system gjorde sagsbehandlingstiden meget lang. Tillægsprotokol nr. 11, der
trådte i kraft den 1. november 1998, indebar, at Kommissionen blev nedlagt og Domstolen
udvidet for derved at forenkle sagsbehandlingen og afkorte sagsbehandlingstiden.
Domstolen består af 47 dommere, der svarer til antallet af signaturstater i 2010. Senest
optagne land er Montenegro. Domstolen er opdelt i en række komitéer, hver bestående
af tre dommere, nogle kamre af syv dommere og et storkammer bestående af 17 dommere.
Medlemsstater samt enkeltpersoner, grupper og ikke statslige organisationer kan anlægge
sager ved Domstolen for brud på en i konventionen indeholdt rettighed eller
forpligtelse, jf. artiklerne 33 og 34. Der gælder visse kriterier for at antage en sag til
realitetsbehandling, jf. artikel 35. Således skal alle nationale retsmidler være udtømt,
sagen skal anlægges senest seks måneder efter den endelige nationale afgørelse er truffet,
den part, der anlægger sagen, må ikke være anonym, og Domstolen eller andre internationale
organer må ikke tidligere have taget stilling til det samme materielle indhold.
Hertil kommer, at Domstolen kan afvise en sag anlagt af en enkeltperson eller
gruppe efter artikel 34, hvis Domstolen finder sagen uoverensstemmende med konventionens
bestemmelser, åbenbart grundløs, eller at der er tale om misbrug af retten til at
anlægge sager.
> Side 218