19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
blev udsat for vold og truet med at blive slået ihjel, hvis hun ikke giftede sig. Flygtningenævnet
kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet
bemærker herved, at ansøgerens forklaring om, at hun skulle have fået forlænget
pas inden forlovelsen og derefter opnået visum og udrejst inden for få dage, ikke
stemmer overens med det tidsrum, der fremgår af visumansøgningen, og ansøgerens
udbyggende forklaring i nævnet om, at hun i den mellemliggende periode har boet på
gaden i Ankara, findes utroværdig. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at uanset om
ansøgerens forklaring havde kunnet lægges til grund, ville ansøgeren ikke opfylde betingelserne
for at opnå asyl. Nævnet lægger herved vægt på, at den påberåbte konflikt
er en privatretlig konflikt, som ansøgeren i så fald måtte søge myndighedernes beskyttelse
imod. Det fremgår således af baggrundsmaterialet, at straffene for vold inden for
familien er skærpet, og at de tyrkiske myndigheder har udstedt retningslinjer til de regionale
myndigheder med det formål at forbedre forholdene for voldsofre og bekæmpe
vold inden for familien, ligesom der findes organisationer, der kan bistå kvinder i risikogrupper.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Tyrkiet/2010/2
Nævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren
er afghansk statsborger, etnisk tadjik og shia-muslim. Ansøgeren har ikke været
medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt
været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun som enlig
kvinde uden noget netværk i sit hjemland frygter at vende tilbage til Afghanistan. Hun
har endvidere henvist til, at hendes barn og ægtefælle opholder sig i Danmark, og at hun
ønsker at leve sammen med dem. Under sin mundtlige forklaring i Flygtningenævnet
har ansøgeren endvidere henvist til, at hendes farbrors ven for omkring 4 måneder siden
har givet hende nye oplysninger. Han fortalte hende, at hendes farbror i 2006 var blevet
kontaktet af en person med relation til Taliban, der havde forlangt at blive gift med
hende. Det var for at beskytte hende herimod, at familien straks derefter flyttede til Iran.
Farbroderen sagde, at hun ikke måtte tage tilbage til Afghanistan. Farbroderen fortalte
hende aldrig, hvorfor de var rejst fra hjemlandet, og hvorfor hun ikke måtte rejse tilbage.
I 2009 flyttede farbroderen tilbage til Afghanistan, mens hun blev i Iran. Ham, der
ville giftes med hende samt hans ledsagere, har i Kandahar søgt efter hende og familien.
Farbroderens ven frarådede derfor hendes farbror at tage tilbage til Kandahar. Farbroderen
med familie blev derfor i mange måneder i Nemrooz. Senere tog han, på trods af
rådet, til Kandahar. Kort tid derefter blev farbroderen, dennes ægtefælle og to børn
dræbt af en håndgranat, der blev smidt ind i deres bolig. Farbroderens ven havde af en
af sine venner fået at vide, at det var dem, der ønskede, at hun skulle giftes med den
Taliban-relaterede person, der havde smidt granaten. Det var således ikke rigtigt, når
farbroderens ven under en tidligere telefonsamtale med ansøgeren havde sagt, at far-
> Side 298