19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Som eksempel på sager, hvor Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren ikke vil
kunne opnå myndighedernes beskyttelse mod overgreb fra privatpersoner eller væbnede
grupper, kan nævnes følgende afgørelser:
Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde arbejdet for en FN organisation,
hvor han havde været med til at hjælpe afghanere, der var vendt tilbage fra Pakistan,
blandt andet ved uddeling af tøj og penge. Flygtningenævnet lagde i overensstemmelse
med oplysninger fra en navngiven FN organisation til grund, at ansøgeren fra
2004 og til sin udrejse i 2008 havde været ansat i flere flygtningelejre. På grundlag af
ansøgerens forklaring, der forekom sammenhængende og troværdig, og som var understøttet
af brevene fra indenrigs- og forsvarsministeriet, der var fremlagt i sagen, fandt
Flygtningenævnet det sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af sit arbejde for en
navngiven FN organisation havde været udsat for gentagne trusler fra Taliban. Idet der
henvistes til UNHCR’s rapport af 21. juli 2009 (baggrundsnotat 324) og Dansk Flygtningehjælps
rapport af december 2009 [Landeprofil Afghanistan, Dansk Flygtningehjælp,
udgivet december 2009], hvoraf det fremgik, at afghanere, der arbejdede for eller
var associeret med internationale organisationer, var i risiko for forfølgelse af
Taliban, fandt Flygtningenævnet det sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden
til Afghanistan ville være i reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse.
Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren tilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Afg/2010/3
Nævnet meddelte i maj 2010 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar fra Afghanistan.
Indrejst i 2009. Den mandlige ansøger havde lært den kvindelige ansøger at kende
efter, at han i foråret 2009 havde arbejdet på det landbrug, hvor kvinden havde boet.
Den mandlige ansøger havde anmodet den kvindelige ansøgers familie om hendes
hånd. Efter kvindens familie havde brugt et par måneder på at overveje tilbuddet, havde
de besluttet at bortgifte den kvindelige ansøger til en anden. Den mandlige ansøger og
den kvindelige ansøger var derefter blevet enige om at flygte sammen. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgerne er etniske hazaraer fra en landsby i Orozgan-provinsen i Afghanistan,
hvor de havde boet til udrejsen i 2008. Ansøgerne havde ikke været medlem
af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været
politisk aktive. Ansøgerne havde som asylmotiv anført, at de frygtede at blive dræbt af
den kvindelige ansøgers familie, idet de havde giftet sig mod hendes families ønske.
Flygtningenævnet lagde ansøgernes forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt det
tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgerne på grund af ægteskabet ved en tilbagevenden
til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for overgreb eller umenneskelig
behandling fra den kvindelige ansøgers familie. Flygtningenævnet fandt ikke,
at ansøgerne ville kunne opnå de stedlige myndigheders beskyttelse imod denne risiko.
> Side 316