19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
ren har søgt om familiesammenføring, men har fået afslag. Nævnet kan lægge til grund,
at ansøgerens fætter blev dræbt af den navngivne unge mand i efteråret 2008, hvorefter
den unge mand selv blev dræbt. Selvom der i den sammenhæng måtte have været henvendelser
fra den unge mands familie til ansøgerens familie, og selvom der måtte være
blevet spurgt efter ansøgeren, finder nævnet, at ansøgeren kan opnå fornøden beskyttelse
hos de libanesiske myndigheder. Nævnet anser konflikten med den unge mands
familie for en privatretlig konflikt og bemærker, at ansøgeren har forklaret, at han aldrig
har haft konflikter med de libanesiske myndigheder. Det er indgået i nævnets vurdering,
at ansøgeren opholdt sig to år i Danmark, før han i sommeren 2010 søgte om asyl. Samlet
finder nævnet herefter, at Libanon kan tjene til ansøgerens første asylland, idet ansøgeren
findes at kunne opnå den fornødne beskyttelse i Libanon, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 3.” Statsløspal/2010/10
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 3.4.1 nævnte afgørelse Statsløspal/2010/13,
den i afsnit 3.7 nævnte afgørelse D. R. Congo/2010/2 samt den i afsnit 5.9.2.1 nævnte
afgørelse Afg/2010/27.
5.4.3 Betydningen af udsendelseshindringer
Af udlændingelovens § 30, stk. 1, fremgår, at en udlænding, der ikke har ret til at opholde
sig her i landet, skal udrejse af landet. Det er politiet, der drager omsorg for udrejsen,
såfremt en asylansøger, der er meddelt endeligt afslag på asyl, ikke udrejser
frivilligt, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2. Politiet sikrer, at en asylansøger kan indrejse
legalt i sit hjemland eller første asyllandet.
I tilfælde, hvor udsendelse til et første asylland må anses for udsigtsløs, orienterer Rigspolitiet
Flygtningenævnet herom. Nævnet vil da vurdere sagen på ny og i praksis oftest
meddele asyl, medmindre nye oplysninger i sagen fører til et andet resultat. Det er alene
i tilfælde, hvor udsendelseshindringerne beror på første asyllandets myndigheder, at
udsendelse vil blive anset for udsigtsløs.
Ansøger kan således hverken ved at nægte at medvirke til udsendelse, herunder til at
opnå indrejsetilladelse, eller ved at nægte at medvirke til at søge opholdstilladelse –
såfremt han måtte ønske dette – selv skabe grundlaget for, at en udsendelse må anses
for udsigtsløs.
Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt for ansøgeren at tage ophold i første asyllandet,
kan nævnet som anført ovenfor genoptage sagen til fornyet behandling. Som
eksempel på en sådan sager henvises til formandskabets 17. beretning (2008), side
149f. (Statsløspal/2008/7), vedrørende en statsløs palæstinenser fra Libanon, der i
Side 251