19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
grundsoplysninger, herunder Home Office Operation Guidance note, Sri Lanka august
2009 [bilagsnummer 360] samt Udenrigsministeriets høringssvar af 26. oktober 2009
[bilagsnummer 368]. Hertil kom, at ansøgeren i øvrigt fremstod helt uprofileret. Det
kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen,
eller at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk.
1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i
en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.
Sri/2010/5
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Sudan. Indrejst i 2009. I 2006 flygtede ansøgeren sammen med sin
familie fra sin landsby i det sydlige Darfur til en flygtningelejr i det vestlige Darfur. Fra
2006 indtil udrejsen i 2008 var ansøgeren bosat i lejren. Flygtningenævnet lagde til
grund, at ansøgeren er etnisk Al-Birgid og sunnimuslim og havde boet i en navngiven
landsby i Syddarfur. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede forfølgelse
fra Janjaweed-militsen som følge af sit etniske tilhørsforhold. Ansøgeren havde
herved særligt henvist til, at 200 maskerede mænd fra Janjaweed-militsen i foråret 2006
havde angrebet ansøgerens landsby, og at ansøgeren som følge heraf havde mistet sin
jord og sine kreaturer og måtte flygte sammen med sin moder og fem søstre. Flygtningenævnet
fandt, at angrebet imod landsbyen måtte anses som et led i de generelt urolige
forhold i området, og at angrebet ikke kunne anses for at være udtryk for en konkret og
individuel forfølgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens kortvarige
tilbageholdelse i efteråret 2007 sammen med en række andre unge mænd fra flygtningelejren
på grund af en mistanke om våbensmugling kunne begrunde opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at
ansøgeren var blevet løsladt betingelsesløst efter at have betalt en bøde og underskrevet
en erklæring. Flygtningenævnet havde tillige tillagt det vægt, at ansøgeren også efterfølgende
havde kunnet opholde sig i Sudan uden at blive udsat for overgreb, og at ansøgeren
havde kunnet opnå udrejsetilladelse fra de militære myndigheder og problemfrit
udrejse på eget pas i foråret 2008. Ansøgerens stammetilhørsforhold kunne på
denne baggrund ikke begrunde et andet resultat. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at
ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Sudan/2010/2
Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Burma. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren efter
det oplyste betragtede sig som etnisk burmeser, selv om hans far var af kinesisk/indisk
afstamning, mens moderen var af koreansk/kinesisk afstamning. Ansøgeren er buddhist
af trosretning. Ansøgeren havde som asylmotiv gjort gældende, at han i to dage i efter-
Side 51