19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Flygtningenævnet påser forud for afsendelsen af høringen, at der foreligger fornødent
samtykke fra den pågældende asylansøger til, at de omhandlede oplysninger kan indhentes
via Udenrigsministeriet, eventuelt ved anvendelse af lokale kilder.
Da det i asylsager er afgørende, at oplysninger om ansøgeren eller ansøgerens identitet
ikke videregives til hjemlandets myndigheder, anfører Flygtningenævnet altid i høringsskrivelserne
følgende forbehold: ”Asylansøgerens identitet må ikke komme de
stedlige myndigheder eller uvedkommende tredjemand til kundskab. Derimod vil pågældendes
identitet om nødvendigt og i fortrolighed kunne videregives til den af ambassaden
benyttede advokat eller tilsvarende kilde”.
I juni 1996 afgav en tværministeriel arbejdsgruppe en rapport, der, foruden en analyse
af, hvorledes ægthedsvurderinger hidtil var blevet udført, bestod af en række konklusioner
og anbefalinger vedrørende retningslinierne for ægthedsvurderinger. Rapporten
indeholdt tillige oplysninger om Udenrigsministeriets retningslinier for udvælgelse af
kilder.
Endvidere blev der på baggrund af rapporten etableret et samarbejdsforum om ægthedsvurderinger,
hvor Udenrigsministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingeservice og
Rigspolitichefen efter behov drøfter spørgsmål i relation til de rekvirerende myndigheders
anmodninger om og Udenrigsministeriets udførelse af ægthedsvurderinger.
På et møde i samarbejdsforum i januar 2011 blev det besluttet at nedsætte en tværministeriel
arbejdsgruppe med henblik på en opdatering af retningslinierne for ægthedsvurderinger
og udvælgelse af kilder. Arbejdsgruppen har i maj 2011 afholdt et møde og
forventer at udgive en revideret vejledning i efteråret 2011.
Som eksempel på sager, hvor Flygtningenævnet har besluttet at få foretaget en ægthedsvurdering
af fremlagte dokumenter, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Iran. Sagen blev afgjort ved skriftlig votering, efter at det på
nævnsmøde var blevet besluttet at søge to af ansøgeren fremlagte tilsigelser ægthedsvurderet
gennem Udenrigsministeriet. Det fremgik af Udenrigsministeriets høringssvar,
at det var kildens samlede vurdering, at dokumenterne ikke kunne antages at være
ægte dokumenter. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har forklaret, at han via sin
ven, […], kom i forbindelse med P[…] [vennens bekendte, som udførte aktiviteter for
KDPI, red.] i 2005. Først halvandet år herefter havde ansøgeren aktiviteter som sympatisør
af det Kurdiske Demokratiske Parti i Iran, KDPI. Aktiviteterne varede i cirka
halvandet år indtil udrejsen i slutningen af januar 2009. Nævnet bemærker, at ansøge-
> Side 182