19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
opvokset i […] i den sydlige del af Eritrea, men har fra 2003 og indtil udrejsen boet i
Asmara. Han har siden 2003 været medlem af Pinsekirken. Ansøgeren har som asylmotiv
blandt andet henvist til, at han er forfulgt på grund af sin tro, og at han ved en tilbagevenden
til Eritrea vil skulle aftjene værnepligt, hvilket er i strid med hans tro. Herudover
er han udrejst illegalt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren siden 2003
har været medlem af Pinsekirken. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren i 2007
har været anholdt som følge af religiøse aktiviteter, og at han blev løsladt mod at underskrive
en erklæring om at ville afholde sig herfra i fremtiden, selvom der har været
visse divergenser i forklaringen herom. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren
vil skulle aftjene værnepligt ved en tilbagevenden til Eritrea, hvilket han ifølge sin
tro ikke ønsker. Nævnet lægger endelig til grund, at ansøgeren er udrejst illegalt. Flygtningenævnet
finder under disse omstændigheder, at ansøgeren risikerer forfølgelse på
grund af sin religiøse overbevisning ved en tilbagevenden til Eritrea. Flygtningenævnet
meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Eritrea/2010/3
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 3.1.7 nævnte afgørelse Iran/2010/29 samt
den i afsnit 5.12 nævnte afgørelse Irak/2010/32.
Som eksempel på afgørelser, hvor nævnet har lagt til grund, at den pågældende ved en
tilbagevenden ville være i en risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af nære
familiemedlemmers ikke-tolererede religiøse forhold, kan nævnes:
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Afghanistan. Indrejst 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er afghansk statsborger,
etnisk hazara og shia-muslim, født i Jahorm i provinsen Shiraz i Iran. For omkring
to år siden var ansøgerens familie flyttet tilbage til Ghazni provinsen i Afghanistan,
hvor ansøgeren havde boet omkring et år, før han var udrejst. Ansøgeren havde
ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller
i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hans fader for
omkring 30 år siden var konverteret fra sunni-muslim til shia-muslim. Faderen, der
havde været mullah, havde fået problemer som følge heraf, og familien var flyttet til
Iran. Kort efter at familien var flyttet tilbage til Afghanistan, var ansøgerens fader blevet
dræbt af sine tidligere fjender. Ansøgeren havde efterfølgende været udsat for et
overfald begået af tre ukendte personer og havde modtaget et trusselsbrev, hvor han
blev truet på livet, hvis han ikke konverterede til sunni-muslim. Ved en tilbagevenden
til hjemlandet frygtede ansøgeren at blive slået ihjel af de samme personer, som havde
dræbt hans fader. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring
til grund. Ansøgeren kendte ikke nærmere til de personer, der havde dræbt faderen
og sendt trusselsbrevet, udover at ansøgeren formodede, at det var yderliggående sunni-
> Side 42