19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
advokat ifølge dennes samtalenotat af […] 2010, de vedlagte til dels lægelige journaloplysninger
om ansøgerens reaktion og ansøgerens forklaring i nævnsmødet lægger til
grund, at nære familiemedlemmer til ansøgeren er blevet dræbt den […] 2010, og at
ansøgeren af en søster er blevet beskyldt for, at drabene skyldtes ansøgerens forhold,
kan nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger ikke lægge til grund, at
drabene var foranlediget af, at ansøgeren i 2005-2006 arbejdede i sikkerhedsfirmaet
som sikkerhedsvagt, og at han havde undladt at give oplysninger til nogle terrorister,
der på baggrund af ansøgerens vagtarbejde havde tvunget ansøgeren til at ville give
oplysninger om forholdene i sikkerhedsfirmaet. Herefter finder nævnet, at de afgørende
dele af ansøgerens asylmotiv, således som det foreligger oplyst for nævnet, ikke kan
lægges til grund, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han, der i øvrigt ikke har
været medlem af politiske partier eller grupperinger, og som ikke har oplyst om andre
konflikter, ved en tilbagevenden til Irak risikerer en forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7, herunder § 7, stk. 2, om umenneskelige overgreb eller nedværdigende behandling.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.”
Irak/2010/53
Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger angiveligt fra Burma. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet kunne ikke
lægge til grund, at ansøgeren er etnisk rohingya fra Burma. Flygtningenævnet havde
herved lagt afgørende vægt på UNHCR’s høringssvar af henholdsvis sommeren 2007
og sommeren 2009, herunder at UNHCR havde konkluderet, at udstedelsen [af en family-book,
red.] var forfalsket, at nummeret på forsiden fremstod som et overskrevet
udvisket nr., at faderens navn i UNHCR registret ikke stemte med det som af ansøgeren
angivne, at indehaveren af den af ansøgeren fremlagte family book var registreret som
repatrieret i 1993, samt de divergenser ved den fremlagte bog i forhold til sædvane, der
var påpeget af UNHCR i høringssvaret fra sommeren 2009. Den af advokaten fremlagte
e-mail fra UNHCR fra 2004, fremlagt som bilag til advokatens indlæg fra begyndelsen
af 2009, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet fandt herefter,
at der var så mange divergenser i forhold til normalproceduren vedrørende
udstedelse og anvendelse af family books, at det måtte afvises, at den fremlagte family
book var ægte. Flygtningenævnet havde endvidere lagt vægt på nationalitetstestens resultat,
jf. gensamtalereferatet fra slutningen af 2008, og havde i den forbindelse lagt til
grund, at der var besvaret mangelfuldt eller forkert på ti spørgsmål. Flygtningenævnet
lagde herved særligt vægt på, at ansøgeren ikke kendte farvenavne, at han ikke kunne
sige ”far” på rohingya, samt at han havde forklaret, at afstanden mellem flygtningelejren
i Kutupalong og grænsen til Burma svarede til en times kørsel eller 1-1½ dags gang,
men at det fremgik, at afstanden udgjorde to kilometer. Flygtningenævnet tillagde det i
den forbindelse betydning, at ansøgeren efter sin forklaring første var udrejst som 22-
årig. På ovenstående baggrund tillagde Flygtningenævnet desuden sprogtesten en vis
Side 157