19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
hjemlandet. Det forhold at ansøgeren er ung, enlig kvinde på 15-16 år og uden netværk
i Afghanistan, kan ikke i sig selv begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Heller
ikke det forhold, at der var krig i Afghanistan på udrejsetidspunktet for flere år siden,
kan begrunde opholdstilladelse. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for asyl
efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices
afgørelse.” Afg/2010/112
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Sri Lanka. Flygtningenævnet udtalte: ”Det tiltrædes, at ansøgeren
er blevet anset for at være tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling.
Det lægges til grund, at ansøgeren er etnisk tamil fra […] i Vanni-området, at
ansøgeren ikke har været politisk aktiv, at ansøgerens far på et tidspunkt i begyndelsen
af 2009 blev ført bort af LTTE, hvorefter ansøgeren sammen med resten af familien
flygtede til Mullivaikal, at ansøgeren og hans tvillingebror efter nogle måneder blev
væk fra moderen og lillesøsteren, og at ansøgeren sammen med sin tvillingebror af
militæret blev kørt til en lejr i Vavuniya, hvor de efter cirka to måneders ophold blev
hentet af en morbror, som sørgede for udrejsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist
til, at han frygter, at det srilankanske militær skal finde ud af, at ansøgerens far er medlem
af LTTE og derfor dræbe ansøgeren og faderen. Ansøgeren har været tilbageholdt
i en militærlejr, og han blev løsladt, idet hans morbror bestak militærpersoner. Oplysningerne
om faderens mulige aktiviteter for LTTE kan ikke begrunde asyl eller beskyttelsesstatus.
Det må herved tillægges vægt, at faderens oprindelige aktiviteter for LTTE
ligger langt tilbage i tid før ægteskabet med ansøgerens mor, og at der ikke er holdepunkt
for at antage, at disse aktiviteter har haft en sådan karakter eller omfang, at de
efterfølgende har profileret faderen frem til tidspunktet for udrejsen. Der lægges videre
vægt på, at faderen i en meget lang periode var i stand til at leve en civil tilværelse med
sin familie, selvom det skete i et område kontrolleret af LTTE, og at LTTE-folks afhentning
af faderen skete med tvang. Endvidere har ansøgeren ikke under opholdet i lejren
i Vavuniya været udsat for overgreb fra myndighedernes side, ligesom ansøgeren forlod
lejren uden problemer. Endelig fremgår det af baggrundsoplysningerne om den nuværende
situation i Sri Lanka, at personer der mistænkes for at være LTTE sympatisører,
men som ikke er højt profileret, ikke generelt er i forfølgelsesrisiko. Det kan derfor ikke
lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden
risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det
ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive
udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Sri/2010/12
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mindreårig mandlig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet
finder, at ansøgeren under asylforløbet og fremmødet i nævnet har udvist
Side 127