19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
at overfaldet er af enkeltstående karakter, som ikke i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren
har ikke sandsynliggjort, at han ikke ved henvendelse til myndighederne i Kosovo
vil kunne opnå den fornødne beskyttelse. De generelle forhold for etniske romaer
i Kosovo kan ikke i sig selv anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet finder det
herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Kosovo vil
være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at
han vil være i reel risiko for at blive udsat for dødsstraf eller tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet
stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Kosovo/2010/8
Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra D. R. Congo. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder,
at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har været præget af usikkerheder og divergenser,
som ansøgeren ikke har kunnet give nogen rimelig forklaring på, heller ikke
under nævnsmødet. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår forældrene blev
dræbt, idet ansøgeren har forklaret, at drabene fandt sted i januar, februar, marts eller
april 2009. Nævnet bemærker, at ansøgeren, således som det også er sket i nævnsmødet,
må anses for fra begyndelsen at have kunnet angive drabstidspunktet i forhold til
udrejsetidspunktet […] 2009. Nævnet finder, at usikkerheden om det tidsmæssige forløb
svækker tilliden til ansøgerens forklaring. Nævnet har videre ikke fundet, at ansøgeren
har forklaret detaljeret og konsistent og dermed overbevisende om de nærmere
omstændigheder ved drabet på forældrene. Ansøgeren har erkendt, at han har forklaret
urigtigt om, at han hørte soldaternes skud. Nævnet finder videre, at såvel ansøgerens
oplysninger om, hvorvidt huset var brændt, og hvilke oplysninger han fik fra naboer
eller andre i lokalområdet, har fremstået usikre. Ansøgerens oplysninger om sit asylmotiv
ifølge det anførte i asylansøgningsskemaet findes kortfattede og generelle. Om ansøgerens
oplysning i skemaet om, at hans mor havde hemmeligheder fra tutsierne, har
ansøgeren forklaret, at han skrev dette, fordi han holdt af sin mor og var meget forvirret.
Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin udrejse med fly fra Goma sammen med
personer fra et andet europæisk land, som han boede hos, har fremstået utroværdig.
Ansøgeren er ifølge sproganalysen blevet vurderet til at udtrykke sig godt på swahili.
Ansøgeren har endvidere i nævnsmødet fremstået som en person, der fuldt ud har været
i stand til at forstå og svare på spørgsmål. Når dette sammenholdes med det anførte
ovenfor om ansøgerens forklaring, finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerens
oplysninger om sit asylmotiv har fremstået så usikkert, at nævnet ikke kan lægge
ansøgerens forklaring til grund. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv,
jf. herved udlændingelovens § 40, og idet bemærkes, at ansøgeren ikke selv har
deltaget i politiske eller etniske grupperinger og ikke har haft konflikter med sådanne
grupperinger eller de congolesiske myndigheder – bortset fra 3 afsluttede episoder i
2007, som ansøgeren også har oplyst usikkert om, finder nævnet samlet, at ansøgeren
> Side 106