19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Nævnet meddelte i april 2010 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt 3 børn fra
Afghanistan. Indrejst i 2009. Den kvindelige ansøger havde boet i Bamyan-provinsen
med sin første ægtefælle i et hus, hvor også hendes første ægtefælles broder boede.
Flygtningenævnet fandt, at ansøgernes forklaringer til sagen, til den beskikkede advokat
ifølge dennes indlæg og i nævnsmødet i alt væsentligt havde været overensstemmende.
Nævnet lagde derfor forklaringerne til grund. Den kvindelige ansøger havde
forklaret, at hendes tidligere ægtefælle, mens hun havde været gravid med det yngste
barn, havde forladt det hjem, hvor de havde levet sammen. Hjemmet havde været et
stort hus, hvor også den tidligere ægtefælles 27 år ældre broder havde boet. Denne broder,
den tidligere svoger, var en magtfuld klanleder, der endvidere havde tilegnet sig den
arv, der var tilkommet hendes tidligere ægtefælle. Efter ca. et år fra den tidligere ægtefælles
udrejse, var det blevet bekræftet, at denne var afgået ved døden. Herefter havde
svogeren forsøgt at presse den kvindelige ansøger til at gifte sig med sig. Den kvindelige
ansøger havde afvist og var herefter blevet udsat for tiltagende grov vold, blandt andet i
form af slag og brænding med varme genstande på hænderne, ligesom hun var blevet
stukket med en skruetrækker eller kniv. Efter to år var det lykkedes den kvindelige ansøger
at flygte til sine forældre i Herat. Hun havde mødt den mandlige ansøger i denne
by. De havde aftalt ægteskab, men den mandlige ansøgers familie havde været imod. Da
den kvindelige ansøger havde opholdt sig ca. et år hos forældrene i Herat, var svogeren
dukket op og havde krævet ægteskab med det samme. Den kvindelige ansøgers fader
havde hjulpet hende samme dag med at udrejse. Udrejsen havde fundet sted sammen
med den mandlige ansøger og den kvindelige ansøgers tre mindreårige døtre. Den kvindelige
ansøger havde efterfølgende fra sin broder i London erfaret, at hendes forældre i
Herat var udrejst til Iran på grund af trusler fra den tidligere svoger. Den mandlige ansøger
havde forklaret, at hans familie havde været imod det ægteskab, han under flugten
havde indgået med den kvindelige ansøger i Tyrkiet. Endvidere var hans forældre i Herat
flyttet, da den kvindelige ansøgers tidligere svoger havde truet dem. Da Flygtningenævnet
fandt, at det måtte lægges til grund, at den kvindelige ansøgers tidligere svoger
gennem længere tid havde udøvet vold og trusler mod hende, efterfølgende havde opsøgt
hende i hjembyen Herat og fortsat havde krævet ægteskab og udlevering af de tre
mindreårige børn, og at den kvindelige ansøger derfor havde måttet udrejse, ligesom
hendes forældre efterfølgende ligeledes havde måttet udrejse på grund af den tidligere
svogers trusler, fandt nævnet, at svogerens overgreb mod den kvindelige ansøger indebar,
at den kvindelige ansøger ved en tilbagevenden til Afghanistan var i en risiko for
overgreb af et omfang og en karakter, som ansøgeren ikke kunne henvises til at søge de
afghanske myndigheders beskyttelse imod. Det indgik i denne vurdering, at den mandlige
ansøger tillige var blevet opsøgt og udsat for vold af den tidligere svoger, og at også
den mandlige ansøgers familie havde måttet flytte på grund af svogerens trusler. Nævnet
fandt, at dette bestyrkede oplysningerne om, at den tidligere svoger måtte anses for en
magtfuld klanleder. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet, at den kvindelige an-
Side 77