19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
søger, der havde tre mindreårige børn, som den tidligere svoger også havde gjort krav
på, da børnene var fra ægteskabet med den kvindelige ansøgers første ægtefælle, ved en
tilbagevenden til Afghanistan risikerede overgreb eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet fandt, at den
mandlige ansøger, der var udrejst sammen med den kvindelige ansøger og de mindreårige
børn, og som var indrejst ca. en uge efter den kvindelige ansøger, som konsekvens
af den kvindelige ansøgers forhold tilsvarende havde krav på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/19
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra
Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Det lægges til grund, at ansøgeren er etnisk
hazara fra Ghor i Afghanistan, at ansøgeren og hans familie udrejste til Iran, da ansøgeren
var cirka et år gammel, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv, og at ansøgeren
ikke har problemer med myndighederne hverken i Iran eller i Afghanistan. Ansøgeren
har som asylmotiv påberåbt sig, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, at han frygter overgreb
fra kriminelle personer, herunder navnlig broderen til en kendt narkosmugler – […],
som blev henrettet af myndighederne i Iran, efter at ansøgerens fader skulle have angivet
denne. Ansøgeren har herved henvist til de fremsatte telefontrusler fra narkosmuglerens
broder, drabet på ansøgerens ældre broder og faderens forsvinden. Selvom ansøgeren
på nogle punkter har forklaret upræcist om tidspunkterne for de enkelte
begivenheder, finder Flygtningenævnets flertal, efter en samlet vurdering af sagens
oplysninger og ansøgerens fremtræden, ikke at kunne afvise, at ansøgerens broder er
blevet dræbt, og at ansøgerens fader efterfølgende forsvandt på grund af faderens konflikt
med de nævnte narkotikasmuglere, og at ansøgeren og hans familie af samme årsag
er efterstræbt af de kriminelle personer. Det er herved videre lagt til grund, at de
nævnte smuglere opererer i både Iran og Afghanistan. Flygtningenævnets flertal finder,
at ansøgeren på den nævnte baggrund har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden
til hjemlandet risikerer at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2, og at han ikke vil kunne opnå den fornødne beskyttelse herimod fra myndighedernes
side.” Afg/2010/100
Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
samt et barn fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske
tadjiker fra Herat i Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske
eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktive. Ansøgerne
har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøgers kompagnon blev bortført og
dræbt af nogle lokale banditter, som efterfølgende i sommeren 2009 bortførte den
mandlige ansøger. Den mandlige ansøger blev løsladt mod, at hans fader betalte løsepenge.
Faderen har efterfølgende meldt kidnapperne til politiet, hvorfor ansøgerne
frygter repressalier fra disse. Endvidere frygter ansøgerne, at den mandlige ansøger på
> Side 78