19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
medlem af en dansegruppe og han havde ved enkelte lejligheder arbejdet bag scenen
som medhjælper for en skuespillertrup. Han havde som sit asylmotiv særligt henvist til,
at han var blevet anholdt i slutningen af 2008 i forbindelse med en demonstration mod
en lov, der blandt andet havde indført begrænsninger i kurderes ret til at erhverve fast
ejendom. Ansøgeren var blevet anholdt sammen med adskillige andre demonstranter,
herunder otte til ti medlemmer af dansegruppen. Efter ansøgerens oplysninger havde de
været iført almindeligt tøj og havde ikke optrådt som dansegruppe. Han var blevet slået
under afhøringen, hvorunder han havde oplyst, at han havde været medlem af en kunstnergruppe,
og at han ikke havde været medlem af noget parti. Han var blevet løsladt
dagen efter sammen med de andre anholdte fra dansegruppen. Flygtningenævnet fandt
ikke, at den påberåbte episode var af en sådan karakter, at det kunne sidestilles med en
asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet
lagde vægt på, at der var tale om en enkeltstående begivenhed, at anholdelserne omfattede
adskillige demonstranter, at tilbageholdelsen havde været kortvarig, og at ansøgeren
samt andre demonstranter var blevet løsladt dagen efter, da politiet havde fastslået
deres identitet. Det forhold, at myndighederne havde rettet henvendelse på faderens
bopæl, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkedes, at de under nævnsmødet
fremlagte fotos ikke blev tillagt betydning ved sagens afgørelse. Flygtningenævnet
fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien ville være i risiko for
forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller havde behov for beskyttelsesstatus
efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Syrien/2010/10
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2008. Ansøgeren var mindreårig. Flygtningenævnet
tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling.
Det lagdes til grund, at ansøgeren er etnisk tamil og hindu fra
Kilinochchi-området, og at ansøgeren ikke havde været medlem af noget politisk parti
eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun
frygtede overgreb fra myndighederne, som havde mistænkt hende for at have haft tilknytning
til LTTE. Ansøgeren havde herved henvist til, at LTTE flere gange havde
forsøgt at hverve hende, og at hun i Negombo var blevet tilbageholdt af myndighederne
i tre dage og herunder var blevet slået og forsøgt seksuelt forulempet. Ansøgerens konflikt
med LTTE kunne ikke begrunde asyl, idet LTTE havde overgivet sig til myndighederne
i foråret 2009. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren aldrig på nogen
måde havde bistået LTTE, og at den kortvarige tilbageholdelse af ansøgeren havde
været et udslag af generelle sikkerhedsforanstaltninger under borgerkrigen. Hertil kom,
at ansøgeren var blevet løsladt, og at myndighederne ifølge ansøgerens egen forklaring
til samtalereferatet var blevet gjort bekendt med, at hun skulle udrejse. Hverken den
omstændighed, at ansøgeren er etnisk tamil, eller de ovenfor nævnte oplysninger kunne
begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Der lagdes herved vægt på de foreliggende bag-
> Side 50